Lissabon vest
Chiado har stilfulde modeforretninger og romantisk atmosfære. Bairro Altos snævre stræder er stille om dagen, men her er liv og glade nætter med larmende teknomusik og smægtende fado. For kunstinteresserede er her museer til flere dage, naturfolket kan nyde Botanisk Have, og alle kan tage et hvil på en af de mange caféer og udsigtspunkter i skønne, grønne åndehuller.
Af Nina Jalser
Camões, Eça de Queiroz, Fernando Pessoa – statuer af Lissabons store poeter i Chiado signalerer, at det var her litteratureliten holdt til – og det gjorde de på den, også i dag, populære café A Brasileira. Her finder man også gode indkøbsgader som Rua Garrett og Rua do Carmo.
Nabosognet Bairro Alto er et af byens ældste og mest spændende kvarterer. I dets snævre gader med blomsterfyldte altaner og blafrende vasketøj ligger små gammeldags købmandsbutikker dør om dør med de hotteste avantgarde designere. En morlille stikker hovedet ud af vinduet og får en sludder med naboen, der kom forbi. Alt ånder fred og idyl. Men når mørket sænker sig, slår forlystelsesstederne dørene op og gaderne bliver fyldt med folk i alle aldre. Den vestlige bydel har også interessante museer, udsigtsterrasser – og Portvinsinstituttet.
I diplomatkvarteret, Lapa, ligger Museu de Arte Antiga, med landets fineste samling af antik portugisisk kunst. Og ved Tejoflodens bred har de gamle pakhuse fået nyt liv i form af utallige barer, restauranter og diskoteker, som kappes om at være »Number 1«, både om dagen for børnefamilier og om natten, når der festes til den lyse morgen.
Fra Praça do Comércio går Rua do Arsenal mod vest langs marinearsenalet, flådens hovedkvarter.
Af Nina Jalser
Camões, Eça de Queiroz, Fernando Pessoa – statuer af Lissabons store poeter i Chiado signalerer, at det var her litteratureliten holdt til – og det gjorde de på den, også i dag, populære café A Brasileira. Her finder man også gode indkøbsgader som Rua Garrett og Rua do Carmo.
Nabosognet Bairro Alto er et af byens ældste og mest spændende kvarterer. I dets snævre gader med blomsterfyldte altaner og blafrende vasketøj ligger små gammeldags købmandsbutikker dør om dør med de hotteste avantgarde designere. En morlille stikker hovedet ud af vinduet og får en sludder med naboen, der kom forbi. Alt ånder fred og idyl. Men når mørket sænker sig, slår forlystelsesstederne dørene op og gaderne bliver fyldt med folk i alle aldre. Den vestlige bydel har også interessante museer, udsigtsterrasser – og Portvinsinstituttet.
I diplomatkvarteret, Lapa, ligger Museu de Arte Antiga, med landets fineste samling af antik portugisisk kunst. Og ved Tejoflodens bred har de gamle pakhuse fået nyt liv i form af utallige barer, restauranter og diskoteker, som kappes om at være »Number 1«, både om dagen for børnefamilier og om natten, når der festes til den lyse morgen.
Fra Praça do Comércio går Rua do Arsenal mod vest langs marinearsenalet, flådens hovedkvarter.
Seværdigheder
Câmara Municipal/Paços do Concelho, omvisning sø. 10.30 og 11.30, mød op 15 min. før i rådhusets reception, gratis, tlf.213 236 110.
Lissabons nyklassicistiske rådhusrådhus er opført i 1875. Det var fra rådhusets balkon, at republikken blev udråbt den 5. oktober 1910. Den indvendige udsmykning er overdådig med pompøs trappe, smukt malede lofter, antikke møbler, skulpturer og malerier af blandt andre Malhoa, Columbano, Sequeiro.
Foran rådhuset knejser byens pelourinho – tre snoede søjler med en forgyldt armillarsfære.
Lissabons nyklassicistiske rådhusrådhus er opført i 1875. Det var fra rådhusets balkon, at republikken blev udråbt den 5. oktober 1910. Den indvendige udsmykning er overdådig med pompøs trappe, smukt malede lofter, antikke møbler, skulpturer og malerier af blandt andre Malhoa, Columbano, Sequeiro.
Foran rådhuset knejser byens pelourinho – tre snoede søjler med en forgyldt armillarsfære.
Pelourinho
Fra ca. 1100 til 1833 havde næsten hver lille portugisisk by en stensøjle, pelourinho, som tegn på kommunal selvstændighed og dømmende magt (pelourinho = et bymedlems service/magtområde).
En bys pelourinho blev placeret foran rådhuset eller bispepaladset alt efter, hvem der havde den dømmende magt. Den var en slags skamstøtte, hvor man bandt byens kriminelle til spot og spe. Også lokale bekendtgørelser blev ophængt eller læst op her. Enkelte pelourinhos har endnu de jernringe, man bandt synderen til; men de fleste jernringe blev fjernet, da denne strafmetode blev forbudt i 1833.
De mange pelourinhos afspejler tidernes stilarter. Nogle er helt enkle søjler, andre snoede eller formet som en obelisk, men langt de fleste er manuelinske med armillarsfære og Kristuskors.
Mercado da Ribeira, Avenida 24 de Julho 50, åbent ma.-lø. 6-14, M Cais do Sodré
Ribeiramarkedet i den overdækkede, kuppelkronede torvehal er et farvestrålende orgie af grøntsager, fisk, kød og blomster blandet med råbende portugisere, der falbyder deres varer. Det skal opleves! 1. sal blev i 2015 indrettet til bl.a. koncertsal med plads til 650 og en »Time Out Lisboa« info. En »Food Court« (indgang i vestsiden, åbent sø.-on.10-24, to.-lø.10-02) med mad for enhver smag er meget populær. Terrasse og kioskcafé
Kvarteret bag Ribeiramarkedet er malerisk og fyldt med portugisisk hverdagsidyl uden ret mange turister – et rigtigt stykke gammelt Lissabon.
Stejle trappegader og en »skæv« sporvogn, Elevador da Bica (dgl.7-21) fører fra Rua de São Paulo op til Calçada do Combro i Bairro Alto.
En bys pelourinho blev placeret foran rådhuset eller bispepaladset alt efter, hvem der havde den dømmende magt. Den var en slags skamstøtte, hvor man bandt byens kriminelle til spot og spe. Også lokale bekendtgørelser blev ophængt eller læst op her. Enkelte pelourinhos har endnu de jernringe, man bandt synderen til; men de fleste jernringe blev fjernet, da denne strafmetode blev forbudt i 1833.
De mange pelourinhos afspejler tidernes stilarter. Nogle er helt enkle søjler, andre snoede eller formet som en obelisk, men langt de fleste er manuelinske med armillarsfære og Kristuskors.
Mercado da Ribeira, Avenida 24 de Julho 50, åbent ma.-lø. 6-14, M Cais do Sodré
Ribeiramarkedet i den overdækkede, kuppelkronede torvehal er et farvestrålende orgie af grøntsager, fisk, kød og blomster blandet med råbende portugisere, der falbyder deres varer. Det skal opleves! 1. sal blev i 2015 indrettet til bl.a. koncertsal med plads til 650 og en »Time Out Lisboa« info. En »Food Court« (indgang i vestsiden, åbent sø.-on.10-24, to.-lø.10-02) med mad for enhver smag er meget populær. Terrasse og kioskcafé
Kvarteret bag Ribeiramarkedet er malerisk og fyldt med portugisisk hverdagsidyl uden ret mange turister – et rigtigt stykke gammelt Lissabon.
Stejle trappegader og en »skæv« sporvogn, Elevador da Bica (dgl.7-21) fører fra Rua de São Paulo op til Calçada do Combro i Bairro Alto.
Chiado
Fra Praça Duque da Terceira (ved Ribeiramarkedet) stiger Rua do Alecrim stejlt op, forbi Largo do Barão de Quintelo med bronzestatue af forfatteren Eça de Queiroz med sin muse til Praça Luís de Camões (med nationalpoetens statue omgivet af otte forfattere) og det elegante og populære forretningskvarter Chiado – Lissabons hjerte.
I august 1988 udbrød en voldsom brand i Rua do CarmoRua do Carmo, der ødelagde en del af kvarteret. En gangbro blev midlertidigt opført mellem gadens husskeletter, mens man arbejdede på bygningernes genetablering. Det var en stor tragedie for de mange familier, hvis forretninger var gået i arv i flere generationer.
I dag kan man igen nyde gågaderne med bl.a. elegante sko- og taskebutikker, modedronningen Ana Salazars lokaler, den velassorterede boghandel Livraria Bertrand fra 1732, antikvariater samt musik- og delikatesseforretninger. Armazéns do Chiado (Rua do Carmo 2, tlf.213 210 600) var før branden et rigtig gammeldags varehus i flere etager. I dag står kun facaden tilbage, men bag den et topmoderne indkøbscenter med 39 modeforretninger (og i kælderen megaforretningen FNACFNAC med bøger, cd’er mm.), 11 restauranter og et 4-stjernet hotel.
Chiado er fyldt med fortovscaféer, hvor mændene bekvemt kan placeres med allerede indkøbte varer, mens konerne zigzagger fra den ene lækre modeforretning til den anden. Men der er også et stort udvalg til modebevidste mænd.
Den mest ærværdige café, A Brasileira, Rua Garrett 120, tlf.213 469 541, åben 8-02, fra 1905 var de intellektuelles mødested. Udenfor er opsat en metalfigur af forfatteren Fernando Pessoa, der i sin tid boede i Chiado – for at minde om caféens storhedstid. Over for caféen, på Largo do Chiado, står en statue af poeten António Ribeira (1520-91) med tilnavnet Chiado (fuglekvidder). Han forlod franciskanernes munkeorden for at blive omvandrende poet.
Chiados tre kirker bruges af lisboetterne til en hurtig bøn. Igreja Italiana de Nossa Senhora do Loreto, rekonstrueret efter 1755, har øverst inde i kirken »statuer«, der i virkeligheden er malerier af de 12 apostle, og et smukt malet loft. Overfor ligger rokokkokirken Igreja de Nossa Senhora da Encarnação med en figur i naturlig størrelse af Jesus med korset, der bæres i procession ved påsketid. Igreja dos Martires (1700-tallet) er opført på resterne af Dom Afonso Henriques’ kirke og martyrkirkegård for soldater faldet i kamp. Over indgangen sidder en medaljon, hvor Dom Afonso Henriques takker Jomfru Maria for erobringen af Lissabon. Motivet går igen i den marmorbeklædte kirkes loft.
Teatro de São Carlos, Lissabons operahus i Rua Serpa Pinto, blev bygget på syv måneder i 1792. Det er akustisk og arkitektonisk en sand perle, inspireret af La Scala i Milano og San Carlos i Napoli. Indvendig er der på begge sider af den usædvanlig elegante kongeloge små intime loger, camarotes, på alle fem etager. São Carlos har eget ensemble og verdensstjerner på gæsteoptræden. Desværre opsættes kun en halv snes operaer om året, og hver opera opføres kun et par dage, så man skal være hurtig, se Det praktiske. I nabogaden Rua António Maria Cardoso ligger Teatro de São LuízTeatro de São Luiz.
Museu do Chiado, Rua Serpa Pinto 4, åbent ti. sø. 10-17.30/18, 4,50 €, gratis 1.sø.i md., handicap, café, M Baixa-Chiado, Bus 758, Sp 28, tlf.213 432 148, www.museuartecontemporanea.pt
Kunstmuseet er installeret i en del af det gamle, smukt restaurerede kloster, São Francisco. Samlingen består af skulpturer og romantiske, naturalistiske, surrealistiske og abstrakte malerier af portugisiske kunstnere fra 1850-1960, bl.a. Columbano Bordalo Pinheiro, Malhoa, Jorge Vieira. Skiftende udstillinger.
Museu Arqueológico do Carmo, Largo do Carmo, åbent ma.-lø.10-18, vinter 10-17, 4 €, gratis sø. 10-14, tlf.213 478 629, www.museuarqueologicodocarmo.pt
Ruinen af karmelitterklosteret ligger som et mindesmærke for jordskælvet 1755. Det gotiske kloster blev opført i 1389 af feltherren Nuno Álvares PereiraPereira, Nuno Álvares (1360-1431) – helten fra slaget ved Aljubarrota, der i 1385 sikrede Portugals uafhængighed. Han forlod en strålende militærkarriere for her at ende sine dage som munk i 1431.
Den fromme Dona Maria 1. påbegyndte en rekonstruktion i et miskmask af gotisk, manuelinsk og klassisk stil. En overgang blev klosterruinen brugt som kirkegård, senere som hestestald for naboen, Nationalgarden, men i 1864 rykkede det arkæologiske museum ind. I kirkeskibet under det blå uendelige »loft« og de himmelstræbende gotiske buer ses dekorative gravsten, våbenskjold og søjlerester.
I »kirkens« rekonstruerede sakristi står Dom Fernandos to pragtsarkofager – ja hele to – med våbenskjold. Nuno Álvares Pereiras første grav i kirkegulvet er åbnet, og i den befinder sig et lillebitte ossuarium af sølv med hans jordiske rester. I et tilstødende lokale står hans træsarkofag. Herudover ses bl.a. vestgotiske og romerske fund og en model af kirken før 1755.
På Largo do Carmo, er opstillet en eventyrlig fontæne, Chafariz do Carmo, fra 1796. Her ligger også Carmo-barakkerne, der var hovedkulisse i Nellikerevolutionen 1974.
På Rua Nova da Trindade 20 lå klosteret Convento Trindade. En del blev i 1836 ombygget til bryggeri, og i dag er refektoriet en populær restaurant, Cervejaria da TrindadeCervejaria da Trindade (åbent dgl. 9-02, tlf.213 423 506). Lokalernes vægge frembyder en rigdom af azulejos. Samme kunstner har udsmykket huset på Largo Rafael Bordalo Pinheiro, der ligger lige om hjørnet. Facaden er intet mindre end en azulejos-symfoni (1865).
I august 1988 udbrød en voldsom brand i Rua do CarmoRua do Carmo, der ødelagde en del af kvarteret. En gangbro blev midlertidigt opført mellem gadens husskeletter, mens man arbejdede på bygningernes genetablering. Det var en stor tragedie for de mange familier, hvis forretninger var gået i arv i flere generationer.
I dag kan man igen nyde gågaderne med bl.a. elegante sko- og taskebutikker, modedronningen Ana Salazars lokaler, den velassorterede boghandel Livraria Bertrand fra 1732, antikvariater samt musik- og delikatesseforretninger. Armazéns do Chiado (Rua do Carmo 2, tlf.213 210 600) var før branden et rigtig gammeldags varehus i flere etager. I dag står kun facaden tilbage, men bag den et topmoderne indkøbscenter med 39 modeforretninger (og i kælderen megaforretningen FNACFNAC med bøger, cd’er mm.), 11 restauranter og et 4-stjernet hotel.
Chiado er fyldt med fortovscaféer, hvor mændene bekvemt kan placeres med allerede indkøbte varer, mens konerne zigzagger fra den ene lækre modeforretning til den anden. Men der er også et stort udvalg til modebevidste mænd.
Den mest ærværdige café, A Brasileira, Rua Garrett 120, tlf.213 469 541, åben 8-02, fra 1905 var de intellektuelles mødested. Udenfor er opsat en metalfigur af forfatteren Fernando Pessoa, der i sin tid boede i Chiado – for at minde om caféens storhedstid. Over for caféen, på Largo do Chiado, står en statue af poeten António Ribeira (1520-91) med tilnavnet Chiado (fuglekvidder). Han forlod franciskanernes munkeorden for at blive omvandrende poet.
Chiados tre kirker bruges af lisboetterne til en hurtig bøn. Igreja Italiana de Nossa Senhora do Loreto, rekonstrueret efter 1755, har øverst inde i kirken »statuer«, der i virkeligheden er malerier af de 12 apostle, og et smukt malet loft. Overfor ligger rokokkokirken Igreja de Nossa Senhora da Encarnação med en figur i naturlig størrelse af Jesus med korset, der bæres i procession ved påsketid. Igreja dos Martires (1700-tallet) er opført på resterne af Dom Afonso Henriques’ kirke og martyrkirkegård for soldater faldet i kamp. Over indgangen sidder en medaljon, hvor Dom Afonso Henriques takker Jomfru Maria for erobringen af Lissabon. Motivet går igen i den marmorbeklædte kirkes loft.
Teatro de São Carlos, Lissabons operahus i Rua Serpa Pinto, blev bygget på syv måneder i 1792. Det er akustisk og arkitektonisk en sand perle, inspireret af La Scala i Milano og San Carlos i Napoli. Indvendig er der på begge sider af den usædvanlig elegante kongeloge små intime loger, camarotes, på alle fem etager. São Carlos har eget ensemble og verdensstjerner på gæsteoptræden. Desværre opsættes kun en halv snes operaer om året, og hver opera opføres kun et par dage, så man skal være hurtig, se Det praktiske. I nabogaden Rua António Maria Cardoso ligger Teatro de São LuízTeatro de São Luiz.
Museu do Chiado, Rua Serpa Pinto 4, åbent ti. sø. 10-17.30/18, 4,50 €, gratis 1.sø.i md., handicap, café, M Baixa-Chiado, Bus 758, Sp 28, tlf.213 432 148, www.museuartecontemporanea.pt
Kunstmuseet er installeret i en del af det gamle, smukt restaurerede kloster, São Francisco. Samlingen består af skulpturer og romantiske, naturalistiske, surrealistiske og abstrakte malerier af portugisiske kunstnere fra 1850-1960, bl.a. Columbano Bordalo Pinheiro, Malhoa, Jorge Vieira. Skiftende udstillinger.
Museu Arqueológico do Carmo, Largo do Carmo, åbent ma.-lø.10-18, vinter 10-17, 4 €, gratis sø. 10-14, tlf.213 478 629, www.museuarqueologicodocarmo.pt
Ruinen af karmelitterklosteret ligger som et mindesmærke for jordskælvet 1755. Det gotiske kloster blev opført i 1389 af feltherren Nuno Álvares PereiraPereira, Nuno Álvares (1360-1431) – helten fra slaget ved Aljubarrota, der i 1385 sikrede Portugals uafhængighed. Han forlod en strålende militærkarriere for her at ende sine dage som munk i 1431.
Den fromme Dona Maria 1. påbegyndte en rekonstruktion i et miskmask af gotisk, manuelinsk og klassisk stil. En overgang blev klosterruinen brugt som kirkegård, senere som hestestald for naboen, Nationalgarden, men i 1864 rykkede det arkæologiske museum ind. I kirkeskibet under det blå uendelige »loft« og de himmelstræbende gotiske buer ses dekorative gravsten, våbenskjold og søjlerester.
I »kirkens« rekonstruerede sakristi står Dom Fernandos to pragtsarkofager – ja hele to – med våbenskjold. Nuno Álvares Pereiras første grav i kirkegulvet er åbnet, og i den befinder sig et lillebitte ossuarium af sølv med hans jordiske rester. I et tilstødende lokale står hans træsarkofag. Herudover ses bl.a. vestgotiske og romerske fund og en model af kirken før 1755.
På Largo do Carmo, er opstillet en eventyrlig fontæne, Chafariz do Carmo, fra 1796. Her ligger også Carmo-barakkerne, der var hovedkulisse i Nellikerevolutionen 1974.
På Rua Nova da Trindade 20 lå klosteret Convento Trindade. En del blev i 1836 ombygget til bryggeri, og i dag er refektoriet en populær restaurant, Cervejaria da TrindadeCervejaria da Trindade (åbent dgl. 9-02, tlf.213 423 506). Lokalernes vægge frembyder en rigdom af azulejos. Samme kunstner har udsmykket huset på Largo Rafael Bordalo Pinheiro, der ligger lige om hjørnet. Facaden er intet mindre end en azulejos-symfoni (1865).
Bairro Alto
Med Lissabons befolkningseksplosion i 1500-tallet voksede byen uden for murene. I kølvandet på de indflydelsesrige jesuitter, der slog sig ned i São Roque, kom aristokratiet og velhavende købmænd. Bairro Alto blev en eksklusiv bydel med store huse og lige veje – en ide, Marquês de Pombal brugte til sin Baixa Pombalina.
I 1800-tallet ændredes det sociale billede. Avishuse holdt deres indtog fulgt af håndværkere og småhandlende. Enkelte rigmandshuse minder i dag om den aristokratiske fortid.
Bydelen er helt sin egen, et populært boligområde med antikvitetsforretninger, antikvarboghandlere, modeforretninger og kunstgallerier. Om aftenen indtager de forlystelsessyge Bairro Alto, hvor der er underholdning for enhver smag, hård teknomusik på diskoteker og længselsfuld fado fra caféer og restauranter.
En stille middag kan indtages på en af de små, lokale restauranter, tascas. Det er ofte et familieforetagende, hvor man ved lange borde og bænke kan nyde et typisk portugisisk måltid – tit grillet på gaden. Gå en tur op ad fx Rua da Atalaia om dagen og se den derefter igen sent om aftenen – to forskellige verdener!
Museu da Farmácia, Rua Marechal Saldana 1, åbent ma.-fr. 10-18, gratis, Bus 758, Sp 28, Elevador da Bica, tlf.213 400 600.
Et interessant og elegant opsat apotekermuseum fortæller farmaciens 5000 års historie og udvikling. Her er dioramaer, klosterapotek, overflyttede apoteker fra 1700-1800-tallet, gamle laboratorier samt metervis af hylder med smukke krukker i kinesisk porcelæn og portugisisk keramik.
På Miradouro de Santa Catarina, for enden af Rua Marechal Saldanha, står en skulptur af den mytologiske titan Adamastor/Adamastus (Odysséen 22,212; Æneiden 3,614; Os Lusíadas 5, 37-60). Der er en fin udsigt over floden og den modsatte bred.
Café Noobai, esplanadecafé, ti.-to.12-22, fr.-lø.12-24, sø.12-20. tlf.213 465 014, www.noobaicafe.com
Museu Maçónico Português, Travessa do Grémio Lusitano 25, åbent ma.-fr. 15-18, ring på klokken (bedst efter aftale tlf.213 424 506), Bus 758.
Frimurermuseum med mange symboler og genstande samt dokumentation for frimurernes virksomhed i Portugal fra ca. 1730.
Igreja de São Roque, Largo Trinidade Coelho/Rua da Misericórdia, åbent dgl. 10-17 (lukket under messe ma.-lø. 12-13, sø. 11-12), M Baixa-Chiado, Bus 758, Elevador da Gloria, tlf.213 235 381.
Largo Trindade Coelho var i 1500-tallet pestkirkegård, hvor man opførte et kapel for São Roque, helgenen der beskytter mod pest og andre smitsomme sygdomme.
Dom João 3., der bragte jesuitterne, Companhia de Jesus (Jesuskompagniet) til Portugal, lod opføre den mere passende Igreja de São Roque som »moderhus«, til dem. Efter Marquês de Pombal drev jesuitterne ud af landet, overtog Santa Casa da MisericórdiaMisericórdia, Santa Casa da det tilhørende »unversitet«, der stadig er hovedsædet for Lissabons Misericórdia.
Man skal ikke lade sig narre af kirkens enkle facade. Indvendig er den en af de rigest udsmykkede, med indlagt marmor, talha dourada, mosaikker, oliemalerier, azulejos m.m. – en rigtig prunkkirke.
Dom João 5. lod i 1744 mesterværket Capela de São João Baptista, (Johannes Døberen-kapellet) opføre i Rom af de bedste italienske kunstnere. Efter kapellet var blevet velsignet af paven, blev det skilt ad og på tre karaveller sejlet til Lissabon for igen at blive samlet (1. kapel tv. for højaltret). Der er ikke sparet på materialerne: marmor, agat, lapis lazuli, alabast, jade, ametyst osv. Alterbilledet af Johannes Døberen tror man er et oliemaleri, men kig godt efter – det er mosaik! Over hele herligheden hænger Dom João 5.s våbenskjold.
Højaltret har nicher med figurer af jesuitternes fire mest betydningsfulde helgener: Ignatius af Loyola, Francisco Xavier, Luis de Gonzaga og Francisco Borja. Relikviesamlinger ses på begge sider af højaltret. Over sidekapellerne hænger malerier med scener fra São Roques liv. Kirkens smukke trompe-l’oeil-loft er malet i 1588 (restaureret 2001).
Kirkens anneks, Museu de Arte Sacre de São Roque, åbent ti.-sø.10-17, entré, gratis sø. samt for stud. og pens., der tilhører Santa Casa da Misericórdia, har en omfattende samling messehagler og er et rent skatkammer med sakral kunst fra 1500-1700-tallet. Skiftende udstillinger.
Solar de Vinho do Porto, Rua de São Pedro de Alcântara 45, åbent ma.-fr.11-24, lø. 14-24, Bus 758, Sp 24, Elevador da Gloria, tlf.213 475 707, www.ivp.pt
Hvor den skæve sporvogn Elevador da Gloria fra Praça dos Restauradores ender, ligger Instituto do Vinho do PortoInstituto do Vinho do Porto, Portvinsinstituttet, oprettet i 1933. Det er indrettet i Casa Ludovice, et palæ, som Mafraslottets arkitekt J.F. Ludwig byggede til sig selv i 1747. Det er et eldorado for portvinselskere. På en lang liste med op til 40 år gammel portvin, vælger man, hvad man vil nyde. Smagsprøver koster pr. glas, alt efter årgang, 2-28 €!
Tæt ved ligger den romantiske, terrassedelte park Miradouro de São Pedro de Alcântara, hvorfra der er en helt vidunderlig udsigt over den indre by, Castelo og Tejofloden.
Reservatório da Patriarcal, Praça-Jardim do Príncipe Real, åbent ti.-lø. 10-17.30, entré, Bus 758.
Under den lille parkplads, anlagt hvor det nedbrændte patriarkat (ærkebispens kontor/residens) lå, findes et vandreservoir, der kan rumme 880 m3 vand. Det imponerende – og præmierede – bygningsværk med høje, slanke søjler og buer blev opført i 1860 og førte vand til byen indtil 1949. I 1994 åbnede det for publikum og benyttes også til skiftende udstillinger og andre kulturelle aktiviteter.
Bar Chafariz do Vinho, Praça da Alegriaåbent ti.-sø. 18-02, tlf.213 422 079, byens mest usædvanlige vinbar ligger her i et vandreservoir. Arrangerer ture i de underjordiske gallerier fra Patriarcal til Alegria (tlf.218 100 215, ma.-lø.10-18, www.epal.pt )
Bairro Altos hyggelige små gader er en slentretur værd. Fra Principe Real fører flere gader ned til den idylliske plads Praça das Flores med adskillige moderestauranter.
Restaurante Conventual, Praça dos Flores 45, åbent ti.-fr. 12.30-16 og 19.30-23, lø. og ma. 19.30-23, tlf.213 909 196, lækker mad, perfekt betjening
Convento dos Cardais, Rua do Século 123, åben ti.-sø. 14-17, entré, Bus 758, tlf.213 427 525.
Klosterkirken fra 1681 er en rigtig perle med både hollandske fliser og portugisiske azulejos. Bemærk forskellen på de to: hollændernes er som en tegning, portugisernes malet. Klostret blev opført til de barfodede karmelitter, af Dona Luísa de Távora. Hun ligger begravet i coro baixo under Távoras våbenskjold (se Belém), det eneste der er bevaret – Pombal kunne trods alt ikke trænge ind i et nonnekloster!
I dag bor her nogle få dominikanere, der tager sig af retarderede børn og unge, og i kirken er der ofte koncerter.
På Rua de Século 93, over for gadens chafariz ligger også Palácio dos Carvalhos. Her fødtes i 1699 Sebastião José de Carvalho e Melo, bedre kendt som Marquês do Pombal. Kun en mindeplade, opsat i 1923, erindrer om det.
Museu do Instituto Geológico e Mineiro, Rua da Academia das Ciências 19, 2º, åbent ma.-lø. 9-18, 2.50 €, café, Bus 758, Sp 28, tlf.213 463 915, www.lneg.pt
Geologisk Museum blev indrettet her i 1859. Samlingen indeholder også fossiler af bl.a. dinosaurer, præhistoriske arkæologiske fund og en mindre, men mere moderne opsat, mineralogisk del.
Jardim Botânico de Lisboa, Rua da Escola Politécnica 56 (indgang ved Rua da Alegria er kun åben ma.-fr.), åbent dgl. 9-19.30/20, vinter 9-17, 2 €, handicapv, café, M Avenida og Rato, Bus 202, 758,773, tlf.213 921 802.
Den 4 ha store Botanisk Have, anlagt i 1873-78, er et levende museum med flere end 2500 arter (navneskilte) fra hele verden. Enhver med botanisk interesse vil finde det spændende at udforske denne subtropiske haves 10.000 planter – men nyde også luften, skyggen og stilheden.
I forbindelse med haven ligger en tung, højtidelig bygning. Da jesuitterne blev udvist i 1759, blev noviciatet omdannet til skole for adelens børn, Colégio dos Nobres, indtil 1837, hvor det tekniske universitet flyttede ind. I 1985 var universitetet flyttet ud og et par museer, mest for skoleklasser, ind: Museu de Ciência, åbent ma.-fr. 10-17, lø.-sø.11-18, 5 €, gratis sø. til 14, tlf.213 921 808, www.museu-de-ciencia.ul.pt , er en slags eksperimentarium, og Museu de Historia Natural, åbent som ovenfor, tlf.213 904 870, har skiftende udstillinger om naturhistoriske emner.
Casa-Museu Mestre João da Silva, Rua Tenente Raúl Cascais 11r/c, Rato, åbent ti.-sø. 14-18, 5 €, M Rato, Bus 758,74, tlf.213 961 396.
I et lokale i huset, som João da Silva (1880-1960) selv er arkitekt på, er udstillet dele af hans værker: skulpturer, porcelæn, møbler, mønter, medaljer, smykker. Skiftende udstillinger.
Casa-Museu Amália Rodrigues, Rua de São Bento 193, åbent ti.-sø. 10-13 og 14-18, omvisning 30 min., entré, tlf.213 971 896, www.amaliarodrigues.pt
Fadodivaen Amália (se Fado og Kendte navne) ønskede i sit testamente at åbne sit smukke hjem som museum. Alt står, som da hun levede, bortset fra nye montrer med smykker, medaljer og nips.
Assembleia da República, Largo de São Bento, gratis omvisning sidste lø. i md. Kl. 15 og 16, 11/2 time, benyt bagindgangen th. for hovedindgangen. Husk pas! Bus 6,49.
I udkanten af Bairro Alto ligger parlamentet. En majestætisk trappe, flankeret af løver og velfriserede anlæg, fører op til det imponerende palads med kolonnader, gavlfrise, balkoner og statuer. Overdådigt? Ja, næsten for imponerende til den lille plads.
Palácio São Bento, som er parlamentsbygningens rette navn, er en udvidelse af et gammelt kloster, Convento de São Bento da Saúde, opført i 1598. Benediktinerklosteret klarede jordskælvet, men blev som alle andre klostre lukket i 1834. Samme år flyttede kongens hofråd, Cortes, ind. Om- og tilbygninger var så omfattende, at parlamentet først stod færdigt i 1941.
Premierministerens officielle residens, Palácio Sotto Mayer, populært kaldet São Bento, er opført i en smuk park i tilknytning til parlamentet bag de gamle klostermure.
I 1800-tallet ændredes det sociale billede. Avishuse holdt deres indtog fulgt af håndværkere og småhandlende. Enkelte rigmandshuse minder i dag om den aristokratiske fortid.
Bydelen er helt sin egen, et populært boligområde med antikvitetsforretninger, antikvarboghandlere, modeforretninger og kunstgallerier. Om aftenen indtager de forlystelsessyge Bairro Alto, hvor der er underholdning for enhver smag, hård teknomusik på diskoteker og længselsfuld fado fra caféer og restauranter.
En stille middag kan indtages på en af de små, lokale restauranter, tascas. Det er ofte et familieforetagende, hvor man ved lange borde og bænke kan nyde et typisk portugisisk måltid – tit grillet på gaden. Gå en tur op ad fx Rua da Atalaia om dagen og se den derefter igen sent om aftenen – to forskellige verdener!
Museu da Farmácia, Rua Marechal Saldana 1, åbent ma.-fr. 10-18, gratis, Bus 758, Sp 28, Elevador da Bica, tlf.213 400 600.
Et interessant og elegant opsat apotekermuseum fortæller farmaciens 5000 års historie og udvikling. Her er dioramaer, klosterapotek, overflyttede apoteker fra 1700-1800-tallet, gamle laboratorier samt metervis af hylder med smukke krukker i kinesisk porcelæn og portugisisk keramik.
På Miradouro de Santa Catarina, for enden af Rua Marechal Saldanha, står en skulptur af den mytologiske titan Adamastor/Adamastus (Odysséen 22,212; Æneiden 3,614; Os Lusíadas 5, 37-60). Der er en fin udsigt over floden og den modsatte bred.
Café Noobai, esplanadecafé, ti.-to.12-22, fr.-lø.12-24, sø.12-20. tlf.213 465 014, www.noobaicafe.com
Museu Maçónico Português, Travessa do Grémio Lusitano 25, åbent ma.-fr. 15-18, ring på klokken (bedst efter aftale tlf.213 424 506), Bus 758.
Frimurermuseum med mange symboler og genstande samt dokumentation for frimurernes virksomhed i Portugal fra ca. 1730.
Igreja de São Roque, Largo Trinidade Coelho/Rua da Misericórdia, åbent dgl. 10-17 (lukket under messe ma.-lø. 12-13, sø. 11-12), M Baixa-Chiado, Bus 758, Elevador da Gloria, tlf.213 235 381.
Largo Trindade Coelho var i 1500-tallet pestkirkegård, hvor man opførte et kapel for São Roque, helgenen der beskytter mod pest og andre smitsomme sygdomme.
Dom João 3., der bragte jesuitterne, Companhia de Jesus (Jesuskompagniet) til Portugal, lod opføre den mere passende Igreja de São Roque som »moderhus«, til dem. Efter Marquês de Pombal drev jesuitterne ud af landet, overtog Santa Casa da MisericórdiaMisericórdia, Santa Casa da det tilhørende »unversitet«, der stadig er hovedsædet for Lissabons Misericórdia.
Man skal ikke lade sig narre af kirkens enkle facade. Indvendig er den en af de rigest udsmykkede, med indlagt marmor, talha dourada, mosaikker, oliemalerier, azulejos m.m. – en rigtig prunkkirke.
Dom João 5. lod i 1744 mesterværket Capela de São João Baptista, (Johannes Døberen-kapellet) opføre i Rom af de bedste italienske kunstnere. Efter kapellet var blevet velsignet af paven, blev det skilt ad og på tre karaveller sejlet til Lissabon for igen at blive samlet (1. kapel tv. for højaltret). Der er ikke sparet på materialerne: marmor, agat, lapis lazuli, alabast, jade, ametyst osv. Alterbilledet af Johannes Døberen tror man er et oliemaleri, men kig godt efter – det er mosaik! Over hele herligheden hænger Dom João 5.s våbenskjold.
Højaltret har nicher med figurer af jesuitternes fire mest betydningsfulde helgener: Ignatius af Loyola, Francisco Xavier, Luis de Gonzaga og Francisco Borja. Relikviesamlinger ses på begge sider af højaltret. Over sidekapellerne hænger malerier med scener fra São Roques liv. Kirkens smukke trompe-l’oeil-loft er malet i 1588 (restaureret 2001).
Kirkens anneks, Museu de Arte Sacre de São Roque, åbent ti.-sø.10-17, entré, gratis sø. samt for stud. og pens., der tilhører Santa Casa da Misericórdia, har en omfattende samling messehagler og er et rent skatkammer med sakral kunst fra 1500-1700-tallet. Skiftende udstillinger.
Solar de Vinho do Porto, Rua de São Pedro de Alcântara 45, åbent ma.-fr.11-24, lø. 14-24, Bus 758, Sp 24, Elevador da Gloria, tlf.213 475 707, www.ivp.pt
Hvor den skæve sporvogn Elevador da Gloria fra Praça dos Restauradores ender, ligger Instituto do Vinho do PortoInstituto do Vinho do Porto, Portvinsinstituttet, oprettet i 1933. Det er indrettet i Casa Ludovice, et palæ, som Mafraslottets arkitekt J.F. Ludwig byggede til sig selv i 1747. Det er et eldorado for portvinselskere. På en lang liste med op til 40 år gammel portvin, vælger man, hvad man vil nyde. Smagsprøver koster pr. glas, alt efter årgang, 2-28 €!
Tæt ved ligger den romantiske, terrassedelte park Miradouro de São Pedro de Alcântara, hvorfra der er en helt vidunderlig udsigt over den indre by, Castelo og Tejofloden.
Reservatório da Patriarcal, Praça-Jardim do Príncipe Real, åbent ti.-lø. 10-17.30, entré, Bus 758.
Under den lille parkplads, anlagt hvor det nedbrændte patriarkat (ærkebispens kontor/residens) lå, findes et vandreservoir, der kan rumme 880 m3 vand. Det imponerende – og præmierede – bygningsværk med høje, slanke søjler og buer blev opført i 1860 og førte vand til byen indtil 1949. I 1994 åbnede det for publikum og benyttes også til skiftende udstillinger og andre kulturelle aktiviteter.
Bar Chafariz do Vinho, Praça da Alegriaåbent ti.-sø. 18-02, tlf.213 422 079, byens mest usædvanlige vinbar ligger her i et vandreservoir. Arrangerer ture i de underjordiske gallerier fra Patriarcal til Alegria (tlf.218 100 215, ma.-lø.10-18, www.epal.pt )
Bairro Altos hyggelige små gader er en slentretur værd. Fra Principe Real fører flere gader ned til den idylliske plads Praça das Flores med adskillige moderestauranter.
Restaurante Conventual, Praça dos Flores 45, åbent ti.-fr. 12.30-16 og 19.30-23, lø. og ma. 19.30-23, tlf.213 909 196, lækker mad, perfekt betjening
Convento dos Cardais, Rua do Século 123, åben ti.-sø. 14-17, entré, Bus 758, tlf.213 427 525.
Klosterkirken fra 1681 er en rigtig perle med både hollandske fliser og portugisiske azulejos. Bemærk forskellen på de to: hollændernes er som en tegning, portugisernes malet. Klostret blev opført til de barfodede karmelitter, af Dona Luísa de Távora. Hun ligger begravet i coro baixo under Távoras våbenskjold (se Belém), det eneste der er bevaret – Pombal kunne trods alt ikke trænge ind i et nonnekloster!
I dag bor her nogle få dominikanere, der tager sig af retarderede børn og unge, og i kirken er der ofte koncerter.
På Rua de Século 93, over for gadens chafariz ligger også Palácio dos Carvalhos. Her fødtes i 1699 Sebastião José de Carvalho e Melo, bedre kendt som Marquês do Pombal. Kun en mindeplade, opsat i 1923, erindrer om det.
Museu do Instituto Geológico e Mineiro, Rua da Academia das Ciências 19, 2º, åbent ma.-lø. 9-18, 2.50 €, café, Bus 758, Sp 28, tlf.213 463 915, www.lneg.pt
Geologisk Museum blev indrettet her i 1859. Samlingen indeholder også fossiler af bl.a. dinosaurer, præhistoriske arkæologiske fund og en mindre, men mere moderne opsat, mineralogisk del.
Jardim Botânico de Lisboa, Rua da Escola Politécnica 56 (indgang ved Rua da Alegria er kun åben ma.-fr.), åbent dgl. 9-19.30/20, vinter 9-17, 2 €, handicapv, café, M Avenida og Rato, Bus 202, 758,773, tlf.213 921 802.
Den 4 ha store Botanisk Have, anlagt i 1873-78, er et levende museum med flere end 2500 arter (navneskilte) fra hele verden. Enhver med botanisk interesse vil finde det spændende at udforske denne subtropiske haves 10.000 planter – men nyde også luften, skyggen og stilheden.
I forbindelse med haven ligger en tung, højtidelig bygning. Da jesuitterne blev udvist i 1759, blev noviciatet omdannet til skole for adelens børn, Colégio dos Nobres, indtil 1837, hvor det tekniske universitet flyttede ind. I 1985 var universitetet flyttet ud og et par museer, mest for skoleklasser, ind: Museu de Ciência, åbent ma.-fr. 10-17, lø.-sø.11-18, 5 €, gratis sø. til 14, tlf.213 921 808, www.museu-de-ciencia.ul.pt , er en slags eksperimentarium, og Museu de Historia Natural, åbent som ovenfor, tlf.213 904 870, har skiftende udstillinger om naturhistoriske emner.
Casa-Museu Mestre João da Silva, Rua Tenente Raúl Cascais 11r/c, Rato, åbent ti.-sø. 14-18, 5 €, M Rato, Bus 758,74, tlf.213 961 396.
I et lokale i huset, som João da Silva (1880-1960) selv er arkitekt på, er udstillet dele af hans værker: skulpturer, porcelæn, møbler, mønter, medaljer, smykker. Skiftende udstillinger.
Casa-Museu Amália Rodrigues, Rua de São Bento 193, åbent ti.-sø. 10-13 og 14-18, omvisning 30 min., entré, tlf.213 971 896, www.amaliarodrigues.pt
Fadodivaen Amália (se Fado og Kendte navne) ønskede i sit testamente at åbne sit smukke hjem som museum. Alt står, som da hun levede, bortset fra nye montrer med smykker, medaljer og nips.
Assembleia da República, Largo de São Bento, gratis omvisning sidste lø. i md. Kl. 15 og 16, 11/2 time, benyt bagindgangen th. for hovedindgangen. Husk pas! Bus 6,49.
I udkanten af Bairro Alto ligger parlamentet. En majestætisk trappe, flankeret af løver og velfriserede anlæg, fører op til det imponerende palads med kolonnader, gavlfrise, balkoner og statuer. Overdådigt? Ja, næsten for imponerende til den lille plads.
Palácio São Bento, som er parlamentsbygningens rette navn, er en udvidelse af et gammelt kloster, Convento de São Bento da Saúde, opført i 1598. Benediktinerklosteret klarede jordskælvet, men blev som alle andre klostre lukket i 1834. Samme år flyttede kongens hofråd, Cortes, ind. Om- og tilbygninger var så omfattende, at parlamentet først stod færdigt i 1941.
Premierministerens officielle residens, Palácio Sotto Mayer, populært kaldet São Bento, er opført i en smuk park i tilknytning til parlamentet bag de gamle klostermure.
Madragoa
Bydelen syd for Parlamentet er lige så charmerende som Bairro Alto.
Museu da RadioMuseu da Radio, Rua do Quelhas 21, åbent ti.-lø. 10-17, gratis, Sp 28, tlf.213 950 762, www.rdp.pt
Portugals radiofoni, Radiodifusão Portuguesa, har en imponerende samling radioer fra 1920-50’erne samt grammofoner, plader, mikrofoner, radiostudie, mikserbord og andet radioudstyr.
Museu das Marionetas, Convento das BernardasMuseu da Marioneta, Convento das Bernardas, Rua da Esperança 146, åbent ti.-sø. 10-12.30/13 og 14-17.30/18, 5 €, Bus 6,13,27,49,60, Sp 25, tlf.213 942 810, www.museudamarionetas.pt
Museet er indrettet i en del af et smukt 1700-tals-kloster, totalrenoveret i 2001. Her er 800 marionetdukker fra mange lande, og i alle størrelser og arter. Video med marionetteater, undertiden forestillinger.
Museu da RadioMuseu da Radio, Rua do Quelhas 21, åbent ti.-lø. 10-17, gratis, Sp 28, tlf.213 950 762, www.rdp.pt
Portugals radiofoni, Radiodifusão Portuguesa, har en imponerende samling radioer fra 1920-50’erne samt grammofoner, plader, mikrofoner, radiostudie, mikserbord og andet radioudstyr.
Museu das Marionetas, Convento das BernardasMuseu da Marioneta, Convento das Bernardas, Rua da Esperança 146, åbent ti.-sø. 10-12.30/13 og 14-17.30/18, 5 €, Bus 6,13,27,49,60, Sp 25, tlf.213 942 810, www.museudamarionetas.pt
Museet er indrettet i en del af et smukt 1700-tals-kloster, totalrenoveret i 2001. Her er 800 marionetdukker fra mange lande, og i alle størrelser og arter. Video med marionetteater, undertiden forestillinger.
Estrela
Bydelen vest for parlamentet har navn efter São Bento-munkenes første kloster, Convento de Nossa Senhora da Estrela eller blot Estrelinha (lille stjerne). Klostret blev i 1837 omdannet til militærhospital.
Basílica da Estrela, Largo da Estrela, åbent dgl. 7.30-19.45, Bus 720,738, Sp 25,28, tlf.213 960 915.
Kirken hedder helt korrekt Basílica do Coração de Jesus, eftersom den i 1789 blev indviet til Jesu hellige hjerte. Dona Maria 1. lod den som tak for en tronarving opføre af arkitekter, der var inspireret af Mafraklosteret. Basilikaens skulpturer både ude og inde er udført af Machado de Castro. Den usædvanligt harmoniske, nyklassicistiske facade er smykket med søjler, graciøse klokketårne og statuer. Som Simon-søjlehelgener står fire allegoriske statuer med hver sit symbol: Troen (en kalk), Tilbedelsen (en flamme), Gavmildheden (en svane) og Taknemmeligheden (frugter og blomster).
Statuen til venstre for indgangen forestiller Santa Teresa de Ávila, der ville skærpe reglerne for karmelitterordenen, som derved blev delt i to lejre: de almindelige og de barfodede (descalças). De sidste stod hun for. I kirken hænger et maleri, hvor Dona Maria 1. overgiver Estrela Kloster og Kirke til Santa Teresa de Ávila og de barfodede karmelitter – der dog måtte bruge sandaler.
Indvendig er kirken beklædt med flerfarvet marmor i douce farver og italienske oliemalerier.
Dona Maria 1. blev sindssyg, efter hendes søn, José, døde af kopper i 1788. I 1807 flygtede hun med familien til Brasilien, hvor hun døde i 1816. Hendes sorte sarkofag er dekoreret med timeglas, dødningehoveder, engle og løver.
Bag sarkofagen opbevares Marchado de Castros største julekrybbe, presépio, med en utrolig detaljerigdom (500 figurer i kork og ler). Den bliver kun udstillet til jul, men prøv alligevel at spørge sakristanen. Figurefterligninger kan ved juletid købes på markederne, så man hjemme kan lave sin egen presépio, og det har enhver portugiser til jul.
Dona Maria 1. ligger ikke alene i kirken. Hendes skriftefader og medbygger, bisp Inácio, ligger i en smuk, sort sarkofag. På låget står hans titel i form af en bispehue.
Ved udgangen ses til venstre – midt i de smukke azulejosvægge – en lem, hvorigennem nonnerne kunne modtage gaver.
Jardim da Estrela, åbent 7-24.
Over for basilikaen ligger et romantisk og dejligt åndehul fra 1842 med skulpturer, søer, fontæner, legeplads, musiktribune, restaurant, café og naturligvis et hav af blomster og skyggefulde træer. Om søndagen er her liv og glade dage.
På pladsen ved parkens bagindgang står et stort monument for Pedro Álvares Cabral, der »opdagede« Brasilien i 1500.
Museu João de Deus, Avenida Álvares Cabral 69, åbent ma.-fr. 9.30-17, gratis, bibliotek, M Rato, Bus 709,713,720,738, Sp 25,28 tlf.213 960 854, www.joaodeus.com
Den populære poet, tegner og underviser João de Deus (1830-96), udtænkte et system til læseindlæring. Det brugte han til at undervise mødre, der var analfabeter, så de kunne lære deres egne børn at læse. Systemet benyttes mange steder i dag. Museumslokalet, der er en del af en lærerhøjskole, indeholder bibliotek og nogle udstillingsmontrer med hans personlige effekter.
Overfor ligger den engelske kirkegård, Cemitério Inglês, åbent 9-13, hvor de døde kan ligge i fred uden at skulle graves op efter fem år (se ).
Casa Fernando Pessoa, Rua Coelho da Rocha, åbent ma.-lø.10-17.30/18, 3 €, omvisning på eng. ma.15 og lø.11.30, café, bibliotek, M Rato, Bus 709,720,738, Sp 25, 28, tlf.213 913 270, www.casafernandopessoa.cm-lisboa.pt
Huset, hvor poeten Fernando PessoaPessoa, Fernando (1888-1935) boede sine sidste 15 år, er i dag en poesiens højborg. Biblioteket har både portugisisk og udenlandsk poesi samt en stor afdeling med bøger af og om Pessoa. I montrer er udstillet hans briller, cigaretrør og nogle dokumenter, og i alle lokaler hans portræt malet bl.a. af hans venner Almada Negreiros og Júlio Pomar.
Huset arrangerer poesiaftener med oplæsning og foredrag og udgiver tidsskriftet »Tabacaria«, hvor bl.a. Pia Tafdrups digt »Lissabon« har figureret.
Basílica da Estrela, Largo da Estrela, åbent dgl. 7.30-19.45, Bus 720,738, Sp 25,28, tlf.213 960 915.
Kirken hedder helt korrekt Basílica do Coração de Jesus, eftersom den i 1789 blev indviet til Jesu hellige hjerte. Dona Maria 1. lod den som tak for en tronarving opføre af arkitekter, der var inspireret af Mafraklosteret. Basilikaens skulpturer både ude og inde er udført af Machado de Castro. Den usædvanligt harmoniske, nyklassicistiske facade er smykket med søjler, graciøse klokketårne og statuer. Som Simon-søjlehelgener står fire allegoriske statuer med hver sit symbol: Troen (en kalk), Tilbedelsen (en flamme), Gavmildheden (en svane) og Taknemmeligheden (frugter og blomster).
Statuen til venstre for indgangen forestiller Santa Teresa de Ávila, der ville skærpe reglerne for karmelitterordenen, som derved blev delt i to lejre: de almindelige og de barfodede (descalças). De sidste stod hun for. I kirken hænger et maleri, hvor Dona Maria 1. overgiver Estrela Kloster og Kirke til Santa Teresa de Ávila og de barfodede karmelitter – der dog måtte bruge sandaler.
Indvendig er kirken beklædt med flerfarvet marmor i douce farver og italienske oliemalerier.
Dona Maria 1. blev sindssyg, efter hendes søn, José, døde af kopper i 1788. I 1807 flygtede hun med familien til Brasilien, hvor hun døde i 1816. Hendes sorte sarkofag er dekoreret med timeglas, dødningehoveder, engle og løver.
Bag sarkofagen opbevares Marchado de Castros største julekrybbe, presépio, med en utrolig detaljerigdom (500 figurer i kork og ler). Den bliver kun udstillet til jul, men prøv alligevel at spørge sakristanen. Figurefterligninger kan ved juletid købes på markederne, så man hjemme kan lave sin egen presépio, og det har enhver portugiser til jul.
Dona Maria 1. ligger ikke alene i kirken. Hendes skriftefader og medbygger, bisp Inácio, ligger i en smuk, sort sarkofag. På låget står hans titel i form af en bispehue.
Ved udgangen ses til venstre – midt i de smukke azulejosvægge – en lem, hvorigennem nonnerne kunne modtage gaver.
Jardim da Estrela, åbent 7-24.
Over for basilikaen ligger et romantisk og dejligt åndehul fra 1842 med skulpturer, søer, fontæner, legeplads, musiktribune, restaurant, café og naturligvis et hav af blomster og skyggefulde træer. Om søndagen er her liv og glade dage.
På pladsen ved parkens bagindgang står et stort monument for Pedro Álvares Cabral, der »opdagede« Brasilien i 1500.
Museu João de Deus, Avenida Álvares Cabral 69, åbent ma.-fr. 9.30-17, gratis, bibliotek, M Rato, Bus 709,713,720,738, Sp 25,28 tlf.213 960 854, www.joaodeus.com
Den populære poet, tegner og underviser João de Deus (1830-96), udtænkte et system til læseindlæring. Det brugte han til at undervise mødre, der var analfabeter, så de kunne lære deres egne børn at læse. Systemet benyttes mange steder i dag. Museumslokalet, der er en del af en lærerhøjskole, indeholder bibliotek og nogle udstillingsmontrer med hans personlige effekter.
Overfor ligger den engelske kirkegård, Cemitério Inglês, åbent 9-13, hvor de døde kan ligge i fred uden at skulle graves op efter fem år (se ).
Casa Fernando Pessoa, Rua Coelho da Rocha, åbent ma.-lø.10-17.30/18, 3 €, omvisning på eng. ma.15 og lø.11.30, café, bibliotek, M Rato, Bus 709,720,738, Sp 25, 28, tlf.213 913 270, www.casafernandopessoa.cm-lisboa.pt
Huset, hvor poeten Fernando PessoaPessoa, Fernando (1888-1935) boede sine sidste 15 år, er i dag en poesiens højborg. Biblioteket har både portugisisk og udenlandsk poesi samt en stor afdeling med bøger af og om Pessoa. I montrer er udstillet hans briller, cigaretrør og nogle dokumenter, og i alle lokaler hans portræt malet bl.a. af hans venner Almada Negreiros og Júlio Pomar.
Huset arrangerer poesiaftener med oplæsning og foredrag og udgiver tidsskriftet »Tabacaria«, hvor bl.a. Pia Tafdrups digt »Lissabon« har figureret.
Largo do Rato
Ratopladsen er et af Lissabons største trafikknudepunkter med veje mod alle verdenshjørner. På et hjørne står pladsens pryd: den elegante fontæne Chafariz Dom João 5. som en del af Palácio de Palmelas balustrade. En sød detalje er det lave drikketrug foran til kreaturer. Ellers domineres pladsen af hovedkvarteret for det socialistiske parti (PS).
På Rua Alexandre Herculano, der fører til Avenida de Liberdade, ligger SynagogenSynagogen Sha’are Tikva (håbets port) bag den grønne port i nr. 59, åbent til gudstjeneste fr. 20, vinter 19 og lø. 9-12.30, tlf.213 858 604.
Praça das Amoreiras, M Rato, Bus 6,709,720, 27, 49, 58.
Ved pladsen ligger:
Mãe da ÁguaMãe da Água, åbent ma.-lø. 10-18, entré, tlf.218 135 522. Aqueduto das Águas Livres (se Lissabon nord) ender i »Vandmoderen«, et 5500 m3 reservoir, opført 1745-1834. Her samledes vandet og blev fordelt til bl.a. Lissabons mange fontæner. Bygningens smukke indre benyttes i dag til udstillinger, koncerter m.m.
Fundação Arpad Szenes-Vieira da SilvaFundação Arpad Szenes-Vieira da Silva, i nr. 58, åbent ma., on.-lø. 11-19, sø.10-18, entré, gratis ma., handicapv, café, bibliotek, tlf.213 880 044.
Udstilling af malerier af portugiseren Maria Helena Vieira da Silva (1908-1992) og hendes ungarskfødte mand Arpad Szenes (1897-1985). De levede en stor del af deres liv i Paris. Skiftende udstillinger af moderne kunst.
Cemitério dos PrazeresCemitério dos Prazeres, Praça dos Prazeres, åbent dgl. 9-18, vinter 9-17, Sp 25, 28.
Øst for Estrela kan man fra Rua Saraiva de Carvalho højt i det fjerne se en samling små hvide huse. Kommer man nærmere, viser det sig at være Cemitério dos Prazeres, Glædens kirkegård! H.C. Andersen oversatte navnet til »fornøjelse« og mente, at en humorist havde døbt stedet. Forklaringen på dette usædvanlige navn for en kirkegård er, at her lå et valfartskapel for Nossa Senhora dos Prazeres, Glædens Jomfru Maria, som havde åbenbaret sig over en kilde. Det blev et valfartssted.
Kirkegården blev anlagt i 1833, da det blev forbudt at foretage begravelser i kirkerne. Valfart til kilden fortsatte dog med muntre skovture, hvor deltagerne slog sig ned mellem kirkegårdens grave og nød den medbragte mad og drikke. Det var en skandale, og »glædens valfart« måtte ophøre i 1873.
Langs kirkegårdens mere end 80 små veje har mange kendte portugisere deres gravkapel smykket med statuer, figurer og medaljoner udført af store kunstnere.
På Rua Alexandre Herculano, der fører til Avenida de Liberdade, ligger SynagogenSynagogen Sha’are Tikva (håbets port) bag den grønne port i nr. 59, åbent til gudstjeneste fr. 20, vinter 19 og lø. 9-12.30, tlf.213 858 604.
Praça das Amoreiras, M Rato, Bus 6,709,720, 27, 49, 58.
Ved pladsen ligger:
Mãe da ÁguaMãe da Água, åbent ma.-lø. 10-18, entré, tlf.218 135 522. Aqueduto das Águas Livres (se Lissabon nord) ender i »Vandmoderen«, et 5500 m3 reservoir, opført 1745-1834. Her samledes vandet og blev fordelt til bl.a. Lissabons mange fontæner. Bygningens smukke indre benyttes i dag til udstillinger, koncerter m.m.
Fundação Arpad Szenes-Vieira da SilvaFundação Arpad Szenes-Vieira da Silva, i nr. 58, åbent ma., on.-lø. 11-19, sø.10-18, entré, gratis ma., handicapv, café, bibliotek, tlf.213 880 044.
Udstilling af malerier af portugiseren Maria Helena Vieira da Silva (1908-1992) og hendes ungarskfødte mand Arpad Szenes (1897-1985). De levede en stor del af deres liv i Paris. Skiftende udstillinger af moderne kunst.
Cemitério dos PrazeresCemitério dos Prazeres, Praça dos Prazeres, åbent dgl. 9-18, vinter 9-17, Sp 25, 28.
Øst for Estrela kan man fra Rua Saraiva de Carvalho højt i det fjerne se en samling små hvide huse. Kommer man nærmere, viser det sig at være Cemitério dos Prazeres, Glædens kirkegård! H.C. Andersen oversatte navnet til »fornøjelse« og mente, at en humorist havde døbt stedet. Forklaringen på dette usædvanlige navn for en kirkegård er, at her lå et valfartskapel for Nossa Senhora dos Prazeres, Glædens Jomfru Maria, som havde åbenbaret sig over en kilde. Det blev et valfartssted.
Kirkegården blev anlagt i 1833, da det blev forbudt at foretage begravelser i kirkerne. Valfart til kilden fortsatte dog med muntre skovture, hvor deltagerne slog sig ned mellem kirkegårdens grave og nød den medbragte mad og drikke. Det var en skandale, og »glædens valfart« måtte ophøre i 1873.
Langs kirkegårdens mere end 80 små veje har mange kendte portugisere deres gravkapel smykket med statuer, figurer og medaljoner udført af store kunstnere.
Lapa
Lapa (= lille hule) var i 1600-1700-tallet den højest beliggende del af de sortes område, Mocambo (landsby bygget af flygtede slaver), langt uden for bymuren. I forrige århundrede begyndte engelske handelsfamilier at opføre små paladser i Lapa, og hurtigt fulgte det portugisiske aristokrati og højere bourgeoisi. I dag er det diplomaternes foretrukne residensområde. Her er ingen forretninger, og i de snævre gader ser man kun en politivagt hist og her. Bag de enkle facader og høje mure gemmer der sig store paladsagtige huse, hvor der indvendigt ikke er sparet på azulejos. Pragtfulde haver er anlagt i terrasser og med udsigt over flod og by.
Under 2. Verdenskrig lå den tyske ambassade over for en engelsk diplomats residens for enden af Rua Sacramento á Lapa. Mellem de to bygninger blev der gravet en tunnel, hvorigennem de to lande i hemmelighed kunne holde kontakt med hinanden og bl.a. udveksle prominente fanger og spioner.
Museu Nacional de Arte AntigaMuseu Nacional de Arte Antiga, Rua das Janelas Verdes 9, Lapa, åbent ti.-sø.10-18, 6 €, gratis 1.sø. i md., handicapv, café m wifi, bibl., boghandel, Bus 713,714,727, Sp 15, 18, tlf.213 912 800, www.museudearteantiga.pt
Nationalmuseet for antik kunst kaldes ofte for »Janelas Verdes« (de grønne vinduer) efter beliggenheden på Rua das Janelas Verdes. Her findes landets vigtigste samling af portugisisk kunst fra 1100-1800-tallet.
Museet er indrettet i Palácio Alvor fra 1690. I 1882 blev det købt af staten til Museu Nacional de Belas Artes til udstilling af kunstværker, som man havde fjernet fra de nedlagte klostre i 1834. På slottets vestside, hvor karmelitterklosteret Convento São Alberto lå, blev et anneks bygget til i 1937 – museets nuværende hovedindgang. Klosterkirken med azulejos og talha douradas er et smukt eksempel på 1600-1700-tallet - og blev skånet. Den er nu en del af museet.
Museets værdifulde samling er elegant sat op og indeholder guldsmedekunst, elfenbensfigurer fra Østen (Jesus ligner mere mediterende Buddhaer, og Jomfru Maria er iklædt sari), porcelæn, keramik, møbler og en pragtfuld malerisamling, bl.a.:
Adoração de São VicenteAdoração de São Vicente, sal 11, 3. etage. Nuno Gonçalves (Dom Afonso 5.s hofmaler) malede omkring 1450 seks paneler, hvor alle rangklasser tilbeder São Vicente. De 60 personer er malet med en næsten brutal realisme, flot komponeret med omhyggelig gengivelse ned til de mindste detaljer. São Vicente - klædt i martyrernes farve, rød - optræder på begge midterpaneler. I generationer har de afbildede personer givet anledning til megen polemik. Der er mange teorier om, hvem de tilbedende forestiller, måske Dom Afonso 5. og Dona Isabel, men om Infante Dom Henrique kan der vist ikke være tvivl! Yderst til højre holder en kirkelærd en relikvie - et stykke af São Vicentes hovedskal – og bag ham en rabbiner med Talmud.
Mesterværket blev fundet i Paço Patriarcal de São Vicente de Fora i 1882 og har siden 1912 været museets tilløbsstykke.
Martírio das 11.000 Virgens, sal 8, 2. etage. For at undgå et giftermål drog den smukke engelske prinsesse Ursula på pilgrimsfærd til Rom med 11.000 jomfruer. Tallet skal nok tages med forbehold (den tidligste kilde nævner tallet 11, der så i årenes løb har fået tilføjet et par nuller). I hvert fald blev Ursula og hendes medrejsende dræbt i Køln på hjemvejen og senere erklæret helgener. Blandt jomfruerne var Santa AutaSanta Auta, til hvis relikvier Convento da Madre de Deus blev bygget, se Lissabon øst.
Malerierne viser historien og også Santa Auta-relikviernes afrejse fra Køln og ankomst i 1517 til Igreja da Madre de Deus, et meget stemningsfuldt billede.
Biombos NambanBiombos Namban, sal 14, 2.etage. På japansk betyder biombos foldeskærme og Namban-jin barbarerne fra syd, dvs. portugiserne. I 1543 kom portugiserne til Japan, hvor de brugte Nagasaki som handelshavn. Syv år efter ankom den senere jesuithelgen Francisco Xavier. Han var udsendt af Dom João 3. og efterfulgtes af flere jesuitter, der fik ret stor magt. Efterhånden blev det for meget for buddhisterne, der hjulpet af hollænderne jog portugiserne ud af Japan i 1639.
De pragtfulde foldeskærme, malet omkring år 1600, skildrer portugisernes ankomst til Japan og den første kontakt mellem to civilisationer med et væld af morsomme scener. Man kan gå på jagt i detaljevrimlen. Portugisere er iklædt store posebukser, bombachas, deres østenuniform. Kaptajnen befinder sig altid under en beskyttende parasol. Jesuitter er i lange sorte præstekjoler – og meget meget mere.
Custódia de BelémCustódia de Belém, sal 29, 2. etage. Belém-monstransen er udført i 1506 af det første guld, Vasco da Gama bragte hjem fra sin anden rejse til Indien 1503, og dekoreret med et mylder af emaljefigurer. Gil Vicente, poet og guldsmed, fik opgaven af Dom Manuel 1., der skænkede den til Mosteiro dos Jerónimos.
Alcântara – Santo AmaroAlcântara Santo Amaro
En havnepromenade langs Tejofloden fører forbi Doca de Santo Amaro, hvor de sammenklinede pakhuse er omdannet til elegante caféer og restauranter – intet spor af fortidens forurenede industrihavn – i dag er her både rent og stilrent omkring marinaen, og døgnet rundt nyder lisboetter og turister caféer, natklubber og diskoteker.
Museu da Cera da LisboaMuseu de Cera de Lisboa, Passeio Maritimo de Alcântara, Doca de Alcântara, Armazém 2, åbent ti.-sø.11-19, 2, e Alcântara, Bus14, 20, 28, 32, 38, 43, ; 15, 18, tlf.213 979 095.
Voksmuseets 180 figurer danner tableauer om portugisisk historie fra Viriato til i dag, kultur, fado m.m. Man skal gennem en uhyggelig rædselsgang, før man kan ånde lettet op blandt de kæreste voksfigurer fra børneeventyr.
Museu do Oriente, Av. Brasiia, Doca de Alcâtara (indgang fra Av.24 de Julho), åbent ti.-sø.10-18, fr.10-22, 6 € (gratis fr.18-22), handicapv, P-plads, restaurant og café, auditorium m optræden, Bus 12,28,714,738,742, Sp 15,18, www.museudooriente.pt
15.000 m2 stor lagerhal, der tidliger var fyldt med klipfisk
1.sal japanske foldeskærme og indisk porcelæn
2.sal asiens guder 30.000 genstande, elegant belyst, krigsmasker fra Østtimor
Museu da CarrisMuseu da Carris, Rua 1. de Maio 101, åbent ma.-lø. 10-17.30/18, 4 €, Bus 714,727,732,742,751,756, Sp 15, tlf.213 613 087, www.museu.carris.pt
Sporvogns- og busmuseet har interessante sporvognsmodeller, fotos, uniformer og andet udstyr udstillet i den første afdeling. Herfra kører en antik sporvogn med plys og klunker til en remise fyldt med gamle, åbne sporvogne, busser og maskiner.
Hestetrukne sporvogne kom til Lissabon i 1873, og i 1901 kørte den første eldrevne sporvogn.
Museu do Centro Científico e Cultural de MacauMuseu do Centro Científico e Cultural de Macau, Rua da Junqueira 30, åbent ti.-sø. 10-18, entré, handicapv, café, bibl i nr. 5A, Bus 714,727,732,751,756, Sp 15, tlf.213 617 570, www.cccm.pt
Blandt gadens smukke, gamle bygninger ligger det elegante Macaumuseum med Portugals største og mest værdifulde samling af kinesisk porcelæn, opstillet tematisk og kronologisk med bl.a. symbolske, nationale, erotiske og religiøse motiver. Derudover er der udstillet bl.a. vifter, lakarbejder, opiumspiber, våben, modeller af handelsskibe samt en stor møntsamling. Interaktiv elektronisk information. Skiftende udstillinger.
Under 2. Verdenskrig lå den tyske ambassade over for en engelsk diplomats residens for enden af Rua Sacramento á Lapa. Mellem de to bygninger blev der gravet en tunnel, hvorigennem de to lande i hemmelighed kunne holde kontakt med hinanden og bl.a. udveksle prominente fanger og spioner.
Museu Nacional de Arte AntigaMuseu Nacional de Arte Antiga, Rua das Janelas Verdes 9, Lapa, åbent ti.-sø.10-18, 6 €, gratis 1.sø. i md., handicapv, café m wifi, bibl., boghandel, Bus 713,714,727, Sp 15, 18, tlf.213 912 800, www.museudearteantiga.pt
Nationalmuseet for antik kunst kaldes ofte for »Janelas Verdes« (de grønne vinduer) efter beliggenheden på Rua das Janelas Verdes. Her findes landets vigtigste samling af portugisisk kunst fra 1100-1800-tallet.
Museet er indrettet i Palácio Alvor fra 1690. I 1882 blev det købt af staten til Museu Nacional de Belas Artes til udstilling af kunstværker, som man havde fjernet fra de nedlagte klostre i 1834. På slottets vestside, hvor karmelitterklosteret Convento São Alberto lå, blev et anneks bygget til i 1937 – museets nuværende hovedindgang. Klosterkirken med azulejos og talha douradas er et smukt eksempel på 1600-1700-tallet - og blev skånet. Den er nu en del af museet.
Museets værdifulde samling er elegant sat op og indeholder guldsmedekunst, elfenbensfigurer fra Østen (Jesus ligner mere mediterende Buddhaer, og Jomfru Maria er iklædt sari), porcelæn, keramik, møbler og en pragtfuld malerisamling, bl.a.:
Adoração de São VicenteAdoração de São Vicente, sal 11, 3. etage. Nuno Gonçalves (Dom Afonso 5.s hofmaler) malede omkring 1450 seks paneler, hvor alle rangklasser tilbeder São Vicente. De 60 personer er malet med en næsten brutal realisme, flot komponeret med omhyggelig gengivelse ned til de mindste detaljer. São Vicente - klædt i martyrernes farve, rød - optræder på begge midterpaneler. I generationer har de afbildede personer givet anledning til megen polemik. Der er mange teorier om, hvem de tilbedende forestiller, måske Dom Afonso 5. og Dona Isabel, men om Infante Dom Henrique kan der vist ikke være tvivl! Yderst til højre holder en kirkelærd en relikvie - et stykke af São Vicentes hovedskal – og bag ham en rabbiner med Talmud.
Mesterværket blev fundet i Paço Patriarcal de São Vicente de Fora i 1882 og har siden 1912 været museets tilløbsstykke.
Martírio das 11.000 Virgens, sal 8, 2. etage. For at undgå et giftermål drog den smukke engelske prinsesse Ursula på pilgrimsfærd til Rom med 11.000 jomfruer. Tallet skal nok tages med forbehold (den tidligste kilde nævner tallet 11, der så i årenes løb har fået tilføjet et par nuller). I hvert fald blev Ursula og hendes medrejsende dræbt i Køln på hjemvejen og senere erklæret helgener. Blandt jomfruerne var Santa AutaSanta Auta, til hvis relikvier Convento da Madre de Deus blev bygget, se Lissabon øst.
Malerierne viser historien og også Santa Auta-relikviernes afrejse fra Køln og ankomst i 1517 til Igreja da Madre de Deus, et meget stemningsfuldt billede.
Biombos NambanBiombos Namban, sal 14, 2.etage. På japansk betyder biombos foldeskærme og Namban-jin barbarerne fra syd, dvs. portugiserne. I 1543 kom portugiserne til Japan, hvor de brugte Nagasaki som handelshavn. Syv år efter ankom den senere jesuithelgen Francisco Xavier. Han var udsendt af Dom João 3. og efterfulgtes af flere jesuitter, der fik ret stor magt. Efterhånden blev det for meget for buddhisterne, der hjulpet af hollænderne jog portugiserne ud af Japan i 1639.
De pragtfulde foldeskærme, malet omkring år 1600, skildrer portugisernes ankomst til Japan og den første kontakt mellem to civilisationer med et væld af morsomme scener. Man kan gå på jagt i detaljevrimlen. Portugisere er iklædt store posebukser, bombachas, deres østenuniform. Kaptajnen befinder sig altid under en beskyttende parasol. Jesuitter er i lange sorte præstekjoler – og meget meget mere.
Custódia de BelémCustódia de Belém, sal 29, 2. etage. Belém-monstransen er udført i 1506 af det første guld, Vasco da Gama bragte hjem fra sin anden rejse til Indien 1503, og dekoreret med et mylder af emaljefigurer. Gil Vicente, poet og guldsmed, fik opgaven af Dom Manuel 1., der skænkede den til Mosteiro dos Jerónimos.
Alcântara – Santo AmaroAlcântara Santo Amaro
En havnepromenade langs Tejofloden fører forbi Doca de Santo Amaro, hvor de sammenklinede pakhuse er omdannet til elegante caféer og restauranter – intet spor af fortidens forurenede industrihavn – i dag er her både rent og stilrent omkring marinaen, og døgnet rundt nyder lisboetter og turister caféer, natklubber og diskoteker.
Museu da Cera da LisboaMuseu de Cera de Lisboa, Passeio Maritimo de Alcântara, Doca de Alcântara, Armazém 2, åbent ti.-sø.11-19, 2, e Alcântara, Bus14, 20, 28, 32, 38, 43, ; 15, 18, tlf.213 979 095.
Voksmuseets 180 figurer danner tableauer om portugisisk historie fra Viriato til i dag, kultur, fado m.m. Man skal gennem en uhyggelig rædselsgang, før man kan ånde lettet op blandt de kæreste voksfigurer fra børneeventyr.
Museu do Oriente, Av. Brasiia, Doca de Alcâtara (indgang fra Av.24 de Julho), åbent ti.-sø.10-18, fr.10-22, 6 € (gratis fr.18-22), handicapv, P-plads, restaurant og café, auditorium m optræden, Bus 12,28,714,738,742, Sp 15,18, www.museudooriente.pt
15.000 m2 stor lagerhal, der tidliger var fyldt med klipfisk
1.sal japanske foldeskærme og indisk porcelæn
2.sal asiens guder 30.000 genstande, elegant belyst, krigsmasker fra Østtimor
Museu da CarrisMuseu da Carris, Rua 1. de Maio 101, åbent ma.-lø. 10-17.30/18, 4 €, Bus 714,727,732,742,751,756, Sp 15, tlf.213 613 087, www.museu.carris.pt
Sporvogns- og busmuseet har interessante sporvognsmodeller, fotos, uniformer og andet udstyr udstillet i den første afdeling. Herfra kører en antik sporvogn med plys og klunker til en remise fyldt med gamle, åbne sporvogne, busser og maskiner.
Hestetrukne sporvogne kom til Lissabon i 1873, og i 1901 kørte den første eldrevne sporvogn.
Museu do Centro Científico e Cultural de MacauMuseu do Centro Científico e Cultural de Macau, Rua da Junqueira 30, åbent ti.-sø. 10-18, entré, handicapv, café, bibl i nr. 5A, Bus 714,727,732,751,756, Sp 15, tlf.213 617 570, www.cccm.pt
Blandt gadens smukke, gamle bygninger ligger det elegante Macaumuseum med Portugals største og mest værdifulde samling af kinesisk porcelæn, opstillet tematisk og kronologisk med bl.a. symbolske, nationale, erotiske og religiøse motiver. Derudover er der udstillet bl.a. vifter, lakarbejder, opiumspiber, våben, modeller af handelsskibe samt en stor møntsamling. Interaktiv elektronisk information. Skiftende udstillinger.
