Lissabons centrum
Baixa – den nedre bydel
Gademusikanter, boder, fortovscaféer – Baixa syder af liv. Det er Det Pombalinske Lissabon med lige gader og stilige, pompøse bygninger, planlagt og opført af Marquês de Pombal efter jordskælvet i 1755. Baixa ligger mellem to høje: Alfama i øst og Bairro Alto, den øvre bydel, i vest og strækker sig fra Tejofloden til Rossio.
Ved Praça do Comércio, en af Europas smukkeste pladser, vrimler folk i land fra de små både, der sejler i pendulfart over Tejofloden. I gågaden Rua Augustas elegante forretninger handles der sko, tasker og tøj, mens andre ser på folkelivet eller læser avis på caféer, der ligger i en stribe midt på og i næsten hele gågadens længde. Fra det filigransmykkede elevatortårn, Elevador de Santa Justa, kan man 45 m oppe se det hele lidt fra oven – et imponerende syn!
Rossio er Lissabons hjerte, en livlig plads og Lisboetternes populære mødested på en af de mange caféer. Rua das Portas er stedet at søge hen ved spisetid, her er restauranter for enhver smag og pengepung. Den elegante boulevard Avenida da Liberdade strækker sig 1,5 km mod nord med blomsterrabatter og palmetræer, art nuveau og ultramoderne bygninger, der i stueetagen huser internationale modebutikker – og selvfølgelig også her caféer!
Ved Praça do Comércio, en af Europas smukkeste pladser, vrimler folk i land fra de små både, der sejler i pendulfart over Tejofloden. I gågaden Rua Augustas elegante forretninger handles der sko, tasker og tøj, mens andre ser på folkelivet eller læser avis på caféer, der ligger i en stribe midt på og i næsten hele gågadens længde. Fra det filigransmykkede elevatortårn, Elevador de Santa Justa, kan man 45 m oppe se det hele lidt fra oven – et imponerende syn!
Rossio er Lissabons hjerte, en livlig plads og Lisboetternes populære mødested på en af de mange caféer. Rua das Portas er stedet at søge hen ved spisetid, her er restauranter for enhver smag og pengepung. Den elegante boulevard Avenida da Liberdade strækker sig 1,5 km mod nord med blomsterrabatter og palmetræer, art nuveau og ultramoderne bygninger, der i stueetagen huser internationale modebutikker – og selvfølgelig også her caféer!
Seværdigheder
Praça do Comércio, M Terreiro do Paço, Bus 2, 14, 40, 46 m.fl., Sp 15,18.
En af Europas største (190x175 m) og smukkeste pladser kaldes også Terreiro do PaçoTerreiro do Paço, Paladsterrassen, efter kongepaladset Paço da Ribeira, der blev ødelagt i 1755. Her lå også toldhuset, som gav kongen store indtægter, her mødtes tidens store handelsmænd – og her brændte inkvisitionens bål!
Pladsen er på tre sider omgivet af nyklassicistiske bygninger med et galleri af arkader, hvor en række ministerier har til huse. Den fjerde side er åben, og marmortrapper fører ned til Tejofloden. Ved Cais das ColunasCais das Colunas steg besøgende konger og præsidenter i land. Fra Estação Fluvial afgår færger i pendulfart til Tejos sydbred (Outra Banda).
Det var på denne plads, at Dom Carlos og tronfølgeren Luís Filipe blev skudt i 1908, to år før republikkens indførelse (se: historie). Midt på pladsen står en rytterstatue af Dom José 1., udført af Joaquim Machado de Castro (1774) til minde om byens genopbygning. Et medaljonportræt af Marquês de Pombal blev fjernet, da han faldt i unåde, men pryder nu igen marmorsoklen.
Pladsens nordside er brudt af en monumental triumfbue, Arco Triunfal da Rua Augusta, opført 1755-1873. På buen ses det portugisiske våbenskjold og fire af Portugals store mænd: Viriato, Vasco da Gama, Marquês de Pombal og Nuno Álvares Pereira, omgivet af floderne Tejo og Douro. Øverst forherliger en allegorisk gruppe talent og mod.
Til højre for triumfbuen ligger poeten Fernando Pessoas yndlingscafé, Martinho da ArcadaMartinho da Arcada (se: restauranter), en af Lissabons ældste (1789). Her står stadig Pessoas stambord, hvor han skrev »Mensagem«, det eneste værk han oplevede at få udgivet. I den lille bar ses azulejos med Pessoas portræt.
På pladsens nordvestlige hjørne ligger Lisboa Welcome Center,åbent ma.-lø., 9-20, sø. kun info, tlf.210 312 810, med turistinformation Ask Me, café, gourmetrestaurant, kiosk, galleri i smukt hvælvet sal og salg af kunsthåndværk, Artesanato do Tejo.
Overfor udgår sightseeingture.
En af Europas største (190x175 m) og smukkeste pladser kaldes også Terreiro do PaçoTerreiro do Paço, Paladsterrassen, efter kongepaladset Paço da Ribeira, der blev ødelagt i 1755. Her lå også toldhuset, som gav kongen store indtægter, her mødtes tidens store handelsmænd – og her brændte inkvisitionens bål!
Pladsen er på tre sider omgivet af nyklassicistiske bygninger med et galleri af arkader, hvor en række ministerier har til huse. Den fjerde side er åben, og marmortrapper fører ned til Tejofloden. Ved Cais das ColunasCais das Colunas steg besøgende konger og præsidenter i land. Fra Estação Fluvial afgår færger i pendulfart til Tejos sydbred (Outra Banda).
Det var på denne plads, at Dom Carlos og tronfølgeren Luís Filipe blev skudt i 1908, to år før republikkens indførelse (se: historie). Midt på pladsen står en rytterstatue af Dom José 1., udført af Joaquim Machado de Castro (1774) til minde om byens genopbygning. Et medaljonportræt af Marquês de Pombal blev fjernet, da han faldt i unåde, men pryder nu igen marmorsoklen.
Pladsens nordside er brudt af en monumental triumfbue, Arco Triunfal da Rua Augusta, opført 1755-1873. På buen ses det portugisiske våbenskjold og fire af Portugals store mænd: Viriato, Vasco da Gama, Marquês de Pombal og Nuno Álvares Pereira, omgivet af floderne Tejo og Douro. Øverst forherliger en allegorisk gruppe talent og mod.
Til højre for triumfbuen ligger poeten Fernando Pessoas yndlingscafé, Martinho da ArcadaMartinho da Arcada (se: restauranter), en af Lissabons ældste (1789). Her står stadig Pessoas stambord, hvor han skrev »Mensagem«, det eneste værk han oplevede at få udgivet. I den lille bar ses azulejos med Pessoas portræt.
På pladsens nordvestlige hjørne ligger Lisboa Welcome Center,åbent ma.-lø., 9-20, sø. kun info, tlf.210 312 810, med turistinformation Ask Me, café, gourmetrestaurant, kiosk, galleri i smukt hvælvet sal og salg af kunsthåndværk, Artesanato do Tejo.
Overfor udgår sightseeingture.
Lissabon Timetable, tilgår
Centro Arqueológico de Correeiros, Banco Comercial, Rua Augusta 62, tilmelding i Rua dos Correeiros 9, åbent kun to. 15- 17, lø. 10-17, gratis, tlf.213 211 700.
Under »Handelsbankens« ombygning i 1989 fandt man interessante rester af oldtidens Lissabon – og arkæologer gik i gang.
Rundvisningen omfatter fundamenter af fønikiske huse og fiskekonserveringstanke, romersk gade, bade, mosaikker, mønter, brønd, amforas (den tidligst kendte emballageform til forsendelse) til fiskeeksport med »Olissippo« -stempel (som er fundet over det meste af Europa), begravelsesplads med både skeletter og urner – og enestående pombalinske vinduesrammer. Er der lukket, så kig ind af vinduerne i Rua dos Correiros 21 – en lille smagsprøve!
Elevador de Santa Justa, Rua de Santa Justa og Largo do Carmo, åbent ma.-lø. 7-23, sø. og hlgd. 9-23., tlf.213 632 021.
Ved Rua do Ouro ligger en af Lissabons særprægede transportmidler: gadeelevatoren Santa Justa. Den elegante, 45 m høje metalkonstruktion med filigranudsmykning er udfærdiget i 1902 af Eiffels elev, Raul Mesnier du Ponsard (f. 1849 i Porto). To elevatorer, hver med plads til 20 personer, fører fra Baixa 32 m op til Carmo og Bairro Alto.
Vindeltrapper fører op til tårnets øverste platform med en lille café. Herfra er der en mageløs udsigt over Rossio, Baixas tage og lige gader, til São Jorge, Sé, Tejo og Igreja do Carmo.
Rossio, M Rossio, Bus 2,36,44,45 m.fl.
Rua do Ouro og Rua Augusta fører til Lissabons hjerte, Rossio (betyder stor, offentlig plads). Den skulle egentlig have ligget som en pendant til Praça do Comércio, men dominikanermunkene havde ikke den nødvendige respekt for Marquês de Pombal og nægtede at flytte deres kirke, efter at klostret styrtede sammen i 1755. Derfor ligger Rossio lidt skævt i byplanen.
Før jordskælvet nåede Tejos højvande ofte denne plads, men Pombals byplanlægger, den 80-årige Manuel da Maia, fik den geniale idé at bruge de murbrokker, jordskælvet efterlod, til at hæve flodbred og bydel og derved hindre oversvømmelse.
Officielt hedder pladsen Praça de Dom Pedro 4. efter bronzestatuen øverst på marmorsøjlen med de fire dyder. Den blev rejst i 1870 og siges at være en statue af Maximilian af Mexico. Han døde, inden den nåede frem til Mexico – og portugiserne fik en billig statue. Ingen kan alligevel se, hvem det er – helt deroppe!
Rossio er byens mest livlige plads og lisboetternes populære mødested. Det var den også før jordskælvet. Her var kvægmarked, hestevæddeløb og – autodaféer, hvor lange rækker af inkvisitionsdømte gik døden på bålet i møde. Inkvisitionspaladset, Santo Ofício, lå på pladsens nordside.
Stemningen i dag er en anden. Fra de mange caféer og konditorier, enten på solsiden eller skyggesiden, kan man sidde og nyde folkelivet, til en bica eller frokost, og se op mod Carmo eller São Jorge. Der er skopudsere, lotterisælgere, åbne aviskiosker, souvenirforretninger, politiske boder og elegante portugisere på indkøb i pladsens butikker.
I det lune efterår og vinter dufter her af ristede kastanier, der sælges i kræmmerhuse lavet af gamle telefonbogssider – og om aftenen er Rossios bronzefontæner og Carmo illumineret.
På pladsens sydside er indbygget den lille triumfbue, Arco da Bandeira, som fører til byens ældste biograf, Animatógrafo do Rossio, i art nouveau-stil. Det kunne være alle tiders filmmuseum – men her vises kun sexfilm.
Rossios nordside domineres helt af Teatro National de Dona Maria 2. Teatret blev opført 1841-46, hvor Santa Ofício lå, på initiativ af Portugals store skuespilforfatter Almeida Garret. En statue af Gil Vicente (1465-1536), portugisisk teaters grundlægger, pryder facaden omgivet af Thalia og Melpomene, komediens og tragediens muser.
Caféer er en vigtig del af lisboetternes sociale liv. Det er her, man aftaler at mødes, ser på folk eller læser dagens avis.
Pasteleria Suiça, åbent dgl.7-21.30,tlf.213 214 090. Konditoriet serverer toasts, frokost, middag og lækre kager. Godt mødested (siden 1848) i fuld sol eller under skyggefulde markiser. Har også servering på Praça da Figueira.
Café Nicola, åbent ma.-fr. 8-21, lø. 9-18, restaurant 12-20, lukket sø., tlf.213 460 579. Nicola, en af Lissabons ældste caféer, nævnes første gang i en avis i 1778. Den satiriske poet (1765-1805) Manuel Barbosa du BocageBocage, Manuel Barbosa du sad ofte her og skrev og holdt hof, det var hans yndlingscafé. Vægmalerier af Fernando Santos illustrerer Bocages liv. Den fine, gamle café blev i 2000 tildelt prisen »Café Crème Grand Prix«, som hvert år uddeles til den bedste café i europæiske storbyer.
Bemærk i tobaksforretningen, Tabacaria Mónaco, i nr. 21, de morsomme flisepaneler malet i 1893 af Rafael Bordalo PinheiroPinheiro, Rafael Bordalo (se: Lissabon nord). Inspireret af Fontaines fabler vrimler det med frøer og storke, der læser avis, spiller portugisisk guitar og ryger cigar. (Forfatteren Eça de QueirozQueiroz, Eça de boede på 1. sal, et livligt mødested for kunstnere.)
Praça da Figueira, M Rossio, Bus 14,43,59,60 m.fl., Sp 15, P-plads.
Øst for Rossio ligger en mere rolig plads, Praça da Figueira (figentræ), der er samlingssted for immigranter fra de tidligere afrikanske kolonier. Engang var det byens travle, overdækkede markedsplads, men den smukke markedsbygning i glas og jern med tårne og kupler blev fjernet i 1949 og i 1971 erstattet med Dom João 1., der står midt på pladsen – højt til hest og omgivet af duer. Inskriptionen fortæller, at han blev konge ved Guds nåde og ved Nuno Álvares, João das Regras og lisboetternes udholdenhed. Deres medaljoner ses på soklen.
Her er en del hoteller, spændende forretninger, caféer og konditorier. Confeitaria National 1829, i 18 B, åbent ma.-fr. 8-22.30, lø. 8-02, tlf.21 342 44 70, er lisboetternes foretrukne, og Pastelaria Tentação (har også sandwich) er lige så populært. I 7B er der dukkehospital og om hjørnet, på Travessa Nova de Sãõ Domingos 34-42, ligger Braz e Braz, det lokale lavprisvarehus.
Under »Handelsbankens« ombygning i 1989 fandt man interessante rester af oldtidens Lissabon – og arkæologer gik i gang.
Rundvisningen omfatter fundamenter af fønikiske huse og fiskekonserveringstanke, romersk gade, bade, mosaikker, mønter, brønd, amforas (den tidligst kendte emballageform til forsendelse) til fiskeeksport med »Olissippo« -stempel (som er fundet over det meste af Europa), begravelsesplads med både skeletter og urner – og enestående pombalinske vinduesrammer. Er der lukket, så kig ind af vinduerne i Rua dos Correiros 21 – en lille smagsprøve!
Elevador de Santa Justa, Rua de Santa Justa og Largo do Carmo, åbent ma.-lø. 7-23, sø. og hlgd. 9-23., tlf.213 632 021.
Ved Rua do Ouro ligger en af Lissabons særprægede transportmidler: gadeelevatoren Santa Justa. Den elegante, 45 m høje metalkonstruktion med filigranudsmykning er udfærdiget i 1902 af Eiffels elev, Raul Mesnier du Ponsard (f. 1849 i Porto). To elevatorer, hver med plads til 20 personer, fører fra Baixa 32 m op til Carmo og Bairro Alto.
Vindeltrapper fører op til tårnets øverste platform med en lille café. Herfra er der en mageløs udsigt over Rossio, Baixas tage og lige gader, til São Jorge, Sé, Tejo og Igreja do Carmo.
Rossio, M Rossio, Bus 2,36,44,45 m.fl.
Rua do Ouro og Rua Augusta fører til Lissabons hjerte, Rossio (betyder stor, offentlig plads). Den skulle egentlig have ligget som en pendant til Praça do Comércio, men dominikanermunkene havde ikke den nødvendige respekt for Marquês de Pombal og nægtede at flytte deres kirke, efter at klostret styrtede sammen i 1755. Derfor ligger Rossio lidt skævt i byplanen.
Før jordskælvet nåede Tejos højvande ofte denne plads, men Pombals byplanlægger, den 80-årige Manuel da Maia, fik den geniale idé at bruge de murbrokker, jordskælvet efterlod, til at hæve flodbred og bydel og derved hindre oversvømmelse.
Officielt hedder pladsen Praça de Dom Pedro 4. efter bronzestatuen øverst på marmorsøjlen med de fire dyder. Den blev rejst i 1870 og siges at være en statue af Maximilian af Mexico. Han døde, inden den nåede frem til Mexico – og portugiserne fik en billig statue. Ingen kan alligevel se, hvem det er – helt deroppe!
Rossio er byens mest livlige plads og lisboetternes populære mødested. Det var den også før jordskælvet. Her var kvægmarked, hestevæddeløb og – autodaféer, hvor lange rækker af inkvisitionsdømte gik døden på bålet i møde. Inkvisitionspaladset, Santo Ofício, lå på pladsens nordside.
Stemningen i dag er en anden. Fra de mange caféer og konditorier, enten på solsiden eller skyggesiden, kan man sidde og nyde folkelivet, til en bica eller frokost, og se op mod Carmo eller São Jorge. Der er skopudsere, lotterisælgere, åbne aviskiosker, souvenirforretninger, politiske boder og elegante portugisere på indkøb i pladsens butikker.
I det lune efterår og vinter dufter her af ristede kastanier, der sælges i kræmmerhuse lavet af gamle telefonbogssider – og om aftenen er Rossios bronzefontæner og Carmo illumineret.
På pladsens sydside er indbygget den lille triumfbue, Arco da Bandeira, som fører til byens ældste biograf, Animatógrafo do Rossio, i art nouveau-stil. Det kunne være alle tiders filmmuseum – men her vises kun sexfilm.
Rossios nordside domineres helt af Teatro National de Dona Maria 2. Teatret blev opført 1841-46, hvor Santa Ofício lå, på initiativ af Portugals store skuespilforfatter Almeida Garret. En statue af Gil Vicente (1465-1536), portugisisk teaters grundlægger, pryder facaden omgivet af Thalia og Melpomene, komediens og tragediens muser.
Caféer er en vigtig del af lisboetternes sociale liv. Det er her, man aftaler at mødes, ser på folk eller læser dagens avis.
Pasteleria Suiça, åbent dgl.7-21.30,tlf.213 214 090. Konditoriet serverer toasts, frokost, middag og lækre kager. Godt mødested (siden 1848) i fuld sol eller under skyggefulde markiser. Har også servering på Praça da Figueira.
Café Nicola, åbent ma.-fr. 8-21, lø. 9-18, restaurant 12-20, lukket sø., tlf.213 460 579. Nicola, en af Lissabons ældste caféer, nævnes første gang i en avis i 1778. Den satiriske poet (1765-1805) Manuel Barbosa du BocageBocage, Manuel Barbosa du sad ofte her og skrev og holdt hof, det var hans yndlingscafé. Vægmalerier af Fernando Santos illustrerer Bocages liv. Den fine, gamle café blev i 2000 tildelt prisen »Café Crème Grand Prix«, som hvert år uddeles til den bedste café i europæiske storbyer.
Bemærk i tobaksforretningen, Tabacaria Mónaco, i nr. 21, de morsomme flisepaneler malet i 1893 af Rafael Bordalo PinheiroPinheiro, Rafael Bordalo (se: Lissabon nord). Inspireret af Fontaines fabler vrimler det med frøer og storke, der læser avis, spiller portugisisk guitar og ryger cigar. (Forfatteren Eça de QueirozQueiroz, Eça de boede på 1. sal, et livligt mødested for kunstnere.)
Praça da Figueira, M Rossio, Bus 14,43,59,60 m.fl., Sp 15, P-plads.
Øst for Rossio ligger en mere rolig plads, Praça da Figueira (figentræ), der er samlingssted for immigranter fra de tidligere afrikanske kolonier. Engang var det byens travle, overdækkede markedsplads, men den smukke markedsbygning i glas og jern med tårne og kupler blev fjernet i 1949 og i 1971 erstattet med Dom João 1., der står midt på pladsen – højt til hest og omgivet af duer. Inskriptionen fortæller, at han blev konge ved Guds nåde og ved Nuno Álvares, João das Regras og lisboetternes udholdenhed. Deres medaljoner ses på soklen.
Her er en del hoteller, spændende forretninger, caféer og konditorier. Confeitaria National 1829, i 18 B, åbent ma.-fr. 8-22.30, lø. 8-02, tlf.21 342 44 70, er lisboetternes foretrukne, og Pastelaria Tentação (har også sandwich) er lige så populært. I 7B er der dukkehospital og om hjørnet, på Travessa Nova de Sãõ Domingos 34-42, ligger Braz e Braz, det lokale lavprisvarehus.
Ginjinha
Ginjinha (kirsebærlikør) er resultatet af en munks eksperiment. Han lod kirsebær gære i aguardente (ildvand) og tilføjede sukker, vand og kanel. En sød og billig drik, med eller uden bær, der hurtigt blev populær blandt lisboetterne. Især omkring Rossio findes små ståbarer, der fra morgen til aften er fyldt med kunder, der lige skal ha’ en lille en. Mest kendt er: A Ginjinha, Largo de São Domingos 8 (ved Rossios nordøstlige hjørne), der har været samlingssted siden 1886, og A Tendinha, Rossio 6 (ved Arco da Bandeira) grundlagt i 1840, der også har sandwich.
Igreja de São Domingos 6, Largo de São Domingos, åbent7.30-18.45.
Dominikanerkirken er opført 1242-59. Herfra kom i 1506 initiativet til Matança de São Domingos, massakre på nykristne (jøder konverteret til kristendommen), og i 1500- og 1600-tallet var den scene for autodaféer.
Kirken har været skadet af jordskælv i 1531 og 1755 samt adskillige brande, senest i 1959, »fordi Gud ikke vil have kirken på dette sted«, som portugiserne siger. Indvendig fremstår den stadig som en brændt kirke.
Rua das Portas de Santo Antão, M Restauradores, Bus 9, 80, 90.
NØ for Rossio førte den gamle vej, Rua das Portas de Santo Antão, gennem en byport til Queluz og Sintra. Nu er den gågade. Her ligger teatre, barer og restauranter for enhver smag. Store vinduesakvarier viser dagens ret i form af hummere og krabber, der kravler rundt og venter på at blive valgt. Mindre kan dog også gøre det!
Restaurant Casa do Alentejo, nr. 58, åbent dgl. 10-24, lø. (undt. juli-aug.) alentejosange ca. 15.30, 2t., sø. 16-20 dans i det arabiskinspirerede Palácio Alverca,tlf.213 469 231
Museu da Sociedade de Geografia de Lisboa, længere oppe ad gaden (nr. 100), åbent kun omvisning, ma., on., fr. 11 og 15 (lukket i aug.), gratis, tlf.213 425 401.
Det geografiske selskab blev grundlagt i 1875 af 51 videnskabsmænd. Museet indeholder en etnografisk samling fra Portugals tidligere kolonier – især i Afrika. Masker, musikinstrumenter, original padrão fra Angola, pragtfulde smedejernsgitre udført af en af Eiffels elever og bibliotek med 200.000 bind.
Ved siden af ligger O Coliseu dos Recreios, åbnet i 1890. I 1980’erne var det saneringsmodent, men blev restaureret og genåbnet i 1999. Det bruges til alverdens underholdning, og den cirkelrunde sal har plads til 8000 tilskuere. Kuplen i jern og glas er 25 m i diameter.
Pátio do Tronco, ved nr. 137.
Her sad Camões i fængsel efter en duel 16. juni 1552. I mindebuen blev der i 1992 sat fliser med Camões’Camões kontrafej.
Praça dos Restauradores, M Restauradores, Bus 1,2,9,11,14, 32,36,44,46,83,90, Sp Elevador da Gloria, P-plads
Pladsen med den 30 m høje obelisk, opført i 1886 til minde om Portugals »genopbygning efter 1640, givet til folket, der altid har elsket friheden« – det største bidrag kom fra Brasilien!
På pladsens østside ligger hovedpostkontoret og billetkiosken ABEP, og på vestsiden Palácio Foz, opført i 1764 i italiensk nyklassicistisk stil. Det var dengang Lissabons mest elegante residens, men tiderne skifter, og de smukke saloner med malerier af Columbano og Malhoa blev natklub, biograf og restaurant for nu at være det statslige Turismo, ICEP.
Nord for Palácio Foz kører »den skæve sporvogn«, Elevador da Glória, op til Miradouro de São Pedro de Alcântara i Bairro Alto (se Lissabon vest).
I Restauradores sydvestlige hjørne ligger Estação do Rossio, Rossiobanegården, en herlig bygning udført i nymanuelinsk stil i 1887. Over de hesteskoformede indgangsportaler ses tre medaljoner: Stephenson, damplokomotivets opfinder, Pereira de Melo, grundlæggeren af den portugisiske jernbane, og Dom Luís.
»Liberdade«, M syd: Restauradores, nord: Marques de Pombal, Bus 1,2,9,11,21,31,32,36,39,41,44,45,46,83,90.
Ved Praça dos Restauradores begynder Avenida da LiberdadeAvenida da Liberdade, anlagt i 1879. Den 90 m brede, elegante boulevard strækker sig 1,5 km mod nord med palmetræer, blomsterrabatter, sort-hvide fortovsmønstre, fontæner (Tejo og Douro), monument for 1. Verdenskrig, statuer af bl.a. forfatterne Almeida Garrett og Alexandre Herculano, kiosker, banker, biografer, hoteller og fortovscaféer i både sol og skygge – og utallige spændende, internationale modeboutiques. Bemærk boulevardens elegante ejendomme i mange forskellige stilarter. Den i nr. 206-218, tegnet af Norte Junior i ægte jugendstil, blev præmieret i 1916.
Under parolen »Há Vida na Avenida«, der er liv i gaden, vedtog man i 2001, at hver søndag 8-20 i juli-sep. er motorkøretøjer forbudt på Liberdade; kun cykler, rulleskøjter og skateboards må rulle på området. Til gengæld er der sport, musik, teater og anden kulturel aktivitet hele dagen. Det er et forsøg på at bringe tiden tilbage til dengang, området var en aflukket park, Passeio Público (1764-1879), men da var der kun adgang for adelen!
På tværgaden Rua Barata Salgueiro 39 ligger filmmuseet, Museu da Cinemateca Portuguesa (åbent ma.-lø.14-19.30, gratis, tlf.213 596 200, www.cinemateca.pt), der også er biograf.
»Liberdade« slutter ved Praça do Marquês de Pombal, en trafikeret rundkørsel, Rotunda, omgivet af store hoteller. I rundkørselens midte står i 36 m’s højde den legendariske Marquês de Pombal med løven, styrkesymbolet, ved sin side. Han skuer ned mod sin pombalinske bydel. På soklen ses fire medaljoner med Pombals nærmeste medarbejdere, bl.a. Machado de Castro. Skulpturerne omkring piedestalen symboliserer dels det rekonstruerede Lissabon, dels hans reformer inden for landbrug, industri og undervisning. På pladsen ses også São Vicente-skibet (se Læsning til fly) »nedlagt« i sten.
Parque Eduardo VII, M Marquês de Pombal, Parque, Bus 1,2,20,22,31,38,41,46,49, tlf.213 882 278.
Nord for rotunden, og i forlængelse af Liberdade, ligger et 25 ha stort grønt område opkaldt efter den engelske konge, Edward 7., i forbindelse med hans besøg i 1903. Parken har lave, mønsterklippede hække, rosenhaver, skulpturer og fontæner.
I maj-juni afholdes her et kæmpemæssigt bogmarked, Feira do Livro, der efterfølges af et antikvitetsmarked, Feira de Antiguidades. I parkens østlige side ligger sportspavillonen, Pavilhão dos Desportos – omdøbt til Pavilhão Carlos Lopes efter landets guldmedaljeatlet i 1984. Bygningen blev konstrueret i Rio i Brasilien i 1923 til at repræsentere Portugal på en udstilling. Derefter blev den demonteret, sendt til Lissabon, opført på ny og genåbnet i 1932. Ved indgangen står to kvindestatuer, der symboliserer kunst og videnskab. Man kan især beundre de smukke azulejos, der udvendig viser fire af Portugals store slag og indvendig landets erhverv: Fiskeri, kork- og vinhøst m.m. I dag benyttes pavillonen til koncerter og konferencer.
Café-restaurant Botequin do Rei, åbent ti.-sø. 9-23, tlf.213 154 611, nord for pavillonen
Estufa Fria, åbent dgl. 9-17.30, vinter 9-16.30), entré, tlf.213 850 408.
I parkens nordvestlige hjørne ligger en skøn oase med drivhusafdelinger. Kolddrivhuset, Estufa Fria (1930), hvor en jungle af spændende planter (alle med navneskilte) indrammer små søer med guldfisk, rislende vandfald, »japanske« havelandskaber og grotter. Gennem de beskyttende bambusfletværk blinker solen, og luften kan cirkulere. Det højere liggende varmdrivhus, Estufa Quente, er ikke alene hjem for eksotiske planter, men også for sumpskildpadder, flamingoer – og mus! Et tredie drivhus, Estufa Doce, har kaktus. I dette paradis kan man slappe af midt i byens mylder.
Ved drivhusene er en kunstig sø med fisk, ænder og svaner, og mod syd en børnepark (3-12 år) med populær legeplads, formet som et skib, sandkasse og skyggefuld pergola. Åbent dgl. 9-19, vinter 9-17.30, forbudt for voksne uden børn!
Øverst/nordligst i Eduado VII-parken er to søjler, opført i forbindelse med Elizabeth 2.s besøg i . Monumentet mellem søjlerne symboliserer Nellikerevolutionen
Fra pladsen her er der en helt vidunderlig udsigt ud over Lissabon, ned til Tejofloden og til den anden side af floden.
I forlængelse af Parque Eduardo VII mod nord ligger Jardim de Amália Rodrigues med friluftsteater, udsigtspunkt, sø, springvand og esplanade. Denne park har navn efter Portugals elskede fadodiva (se Læsning til fly), og en bronzeskulptur af hende, skabt af kunstneren Lagoa Henriques.
Restaurant Linha d’Água (i parken), Rua Marquês da Fronteira, åbent dgl. 9-24, tlf.213 814 327, meget populær
Vest for parken tæt ved Justitspalæet ligger byens »billigste hotel«, fængslet, Penitenciária, bygget efter engelsk model. Mod sydvest byens luksushoteller Meridien og Ritz.
Igreja de São Domingos 6, Largo de São Domingos, åbent7.30-18.45.
Dominikanerkirken er opført 1242-59. Herfra kom i 1506 initiativet til Matança de São Domingos, massakre på nykristne (jøder konverteret til kristendommen), og i 1500- og 1600-tallet var den scene for autodaféer.
Kirken har været skadet af jordskælv i 1531 og 1755 samt adskillige brande, senest i 1959, »fordi Gud ikke vil have kirken på dette sted«, som portugiserne siger. Indvendig fremstår den stadig som en brændt kirke.
Rua das Portas de Santo Antão, M Restauradores, Bus 9, 80, 90.
NØ for Rossio førte den gamle vej, Rua das Portas de Santo Antão, gennem en byport til Queluz og Sintra. Nu er den gågade. Her ligger teatre, barer og restauranter for enhver smag. Store vinduesakvarier viser dagens ret i form af hummere og krabber, der kravler rundt og venter på at blive valgt. Mindre kan dog også gøre det!
Restaurant Casa do Alentejo, nr. 58, åbent dgl. 10-24, lø. (undt. juli-aug.) alentejosange ca. 15.30, 2t., sø. 16-20 dans i det arabiskinspirerede Palácio Alverca,tlf.213 469 231
Museu da Sociedade de Geografia de Lisboa, længere oppe ad gaden (nr. 100), åbent kun omvisning, ma., on., fr. 11 og 15 (lukket i aug.), gratis, tlf.213 425 401.
Det geografiske selskab blev grundlagt i 1875 af 51 videnskabsmænd. Museet indeholder en etnografisk samling fra Portugals tidligere kolonier – især i Afrika. Masker, musikinstrumenter, original padrão fra Angola, pragtfulde smedejernsgitre udført af en af Eiffels elever og bibliotek med 200.000 bind.
Ved siden af ligger O Coliseu dos Recreios, åbnet i 1890. I 1980’erne var det saneringsmodent, men blev restaureret og genåbnet i 1999. Det bruges til alverdens underholdning, og den cirkelrunde sal har plads til 8000 tilskuere. Kuplen i jern og glas er 25 m i diameter.
Pátio do Tronco, ved nr. 137.
Her sad Camões i fængsel efter en duel 16. juni 1552. I mindebuen blev der i 1992 sat fliser med Camões’Camões kontrafej.
Praça dos Restauradores, M Restauradores, Bus 1,2,9,11,14, 32,36,44,46,83,90, Sp Elevador da Gloria, P-plads
Pladsen med den 30 m høje obelisk, opført i 1886 til minde om Portugals »genopbygning efter 1640, givet til folket, der altid har elsket friheden« – det største bidrag kom fra Brasilien!
På pladsens østside ligger hovedpostkontoret og billetkiosken ABEP, og på vestsiden Palácio Foz, opført i 1764 i italiensk nyklassicistisk stil. Det var dengang Lissabons mest elegante residens, men tiderne skifter, og de smukke saloner med malerier af Columbano og Malhoa blev natklub, biograf og restaurant for nu at være det statslige Turismo, ICEP.
Nord for Palácio Foz kører »den skæve sporvogn«, Elevador da Glória, op til Miradouro de São Pedro de Alcântara i Bairro Alto (se Lissabon vest).
I Restauradores sydvestlige hjørne ligger Estação do Rossio, Rossiobanegården, en herlig bygning udført i nymanuelinsk stil i 1887. Over de hesteskoformede indgangsportaler ses tre medaljoner: Stephenson, damplokomotivets opfinder, Pereira de Melo, grundlæggeren af den portugisiske jernbane, og Dom Luís.
»Liberdade«, M syd: Restauradores, nord: Marques de Pombal, Bus 1,2,9,11,21,31,32,36,39,41,44,45,46,83,90.
Ved Praça dos Restauradores begynder Avenida da LiberdadeAvenida da Liberdade, anlagt i 1879. Den 90 m brede, elegante boulevard strækker sig 1,5 km mod nord med palmetræer, blomsterrabatter, sort-hvide fortovsmønstre, fontæner (Tejo og Douro), monument for 1. Verdenskrig, statuer af bl.a. forfatterne Almeida Garrett og Alexandre Herculano, kiosker, banker, biografer, hoteller og fortovscaféer i både sol og skygge – og utallige spændende, internationale modeboutiques. Bemærk boulevardens elegante ejendomme i mange forskellige stilarter. Den i nr. 206-218, tegnet af Norte Junior i ægte jugendstil, blev præmieret i 1916.
Under parolen »Há Vida na Avenida«, der er liv i gaden, vedtog man i 2001, at hver søndag 8-20 i juli-sep. er motorkøretøjer forbudt på Liberdade; kun cykler, rulleskøjter og skateboards må rulle på området. Til gengæld er der sport, musik, teater og anden kulturel aktivitet hele dagen. Det er et forsøg på at bringe tiden tilbage til dengang, området var en aflukket park, Passeio Público (1764-1879), men da var der kun adgang for adelen!
På tværgaden Rua Barata Salgueiro 39 ligger filmmuseet, Museu da Cinemateca Portuguesa (åbent ma.-lø.14-19.30, gratis, tlf.213 596 200, www.cinemateca.pt), der også er biograf.
»Liberdade« slutter ved Praça do Marquês de Pombal, en trafikeret rundkørsel, Rotunda, omgivet af store hoteller. I rundkørselens midte står i 36 m’s højde den legendariske Marquês de Pombal med løven, styrkesymbolet, ved sin side. Han skuer ned mod sin pombalinske bydel. På soklen ses fire medaljoner med Pombals nærmeste medarbejdere, bl.a. Machado de Castro. Skulpturerne omkring piedestalen symboliserer dels det rekonstruerede Lissabon, dels hans reformer inden for landbrug, industri og undervisning. På pladsen ses også São Vicente-skibet (se Læsning til fly) »nedlagt« i sten.
Parque Eduardo VII, M Marquês de Pombal, Parque, Bus 1,2,20,22,31,38,41,46,49, tlf.213 882 278.
Nord for rotunden, og i forlængelse af Liberdade, ligger et 25 ha stort grønt område opkaldt efter den engelske konge, Edward 7., i forbindelse med hans besøg i 1903. Parken har lave, mønsterklippede hække, rosenhaver, skulpturer og fontæner.
I maj-juni afholdes her et kæmpemæssigt bogmarked, Feira do Livro, der efterfølges af et antikvitetsmarked, Feira de Antiguidades. I parkens østlige side ligger sportspavillonen, Pavilhão dos Desportos – omdøbt til Pavilhão Carlos Lopes efter landets guldmedaljeatlet i 1984. Bygningen blev konstrueret i Rio i Brasilien i 1923 til at repræsentere Portugal på en udstilling. Derefter blev den demonteret, sendt til Lissabon, opført på ny og genåbnet i 1932. Ved indgangen står to kvindestatuer, der symboliserer kunst og videnskab. Man kan især beundre de smukke azulejos, der udvendig viser fire af Portugals store slag og indvendig landets erhverv: Fiskeri, kork- og vinhøst m.m. I dag benyttes pavillonen til koncerter og konferencer.
Café-restaurant Botequin do Rei, åbent ti.-sø. 9-23, tlf.213 154 611, nord for pavillonen
Estufa Fria, åbent dgl. 9-17.30, vinter 9-16.30), entré, tlf.213 850 408.
I parkens nordvestlige hjørne ligger en skøn oase med drivhusafdelinger. Kolddrivhuset, Estufa Fria (1930), hvor en jungle af spændende planter (alle med navneskilte) indrammer små søer med guldfisk, rislende vandfald, »japanske« havelandskaber og grotter. Gennem de beskyttende bambusfletværk blinker solen, og luften kan cirkulere. Det højere liggende varmdrivhus, Estufa Quente, er ikke alene hjem for eksotiske planter, men også for sumpskildpadder, flamingoer – og mus! Et tredie drivhus, Estufa Doce, har kaktus. I dette paradis kan man slappe af midt i byens mylder.
Ved drivhusene er en kunstig sø med fisk, ænder og svaner, og mod syd en børnepark (3-12 år) med populær legeplads, formet som et skib, sandkasse og skyggefuld pergola. Åbent dgl. 9-19, vinter 9-17.30, forbudt for voksne uden børn!
Øverst/nordligst i Eduado VII-parken er to søjler, opført i forbindelse med Elizabeth 2.s besøg i . Monumentet mellem søjlerne symboliserer Nellikerevolutionen
Fra pladsen her er der en helt vidunderlig udsigt ud over Lissabon, ned til Tejofloden og til den anden side af floden.
I forlængelse af Parque Eduardo VII mod nord ligger Jardim de Amália Rodrigues med friluftsteater, udsigtspunkt, sø, springvand og esplanade. Denne park har navn efter Portugals elskede fadodiva (se Læsning til fly), og en bronzeskulptur af hende, skabt af kunstneren Lagoa Henriques.
Restaurant Linha d’Água (i parken), Rua Marquês da Fronteira, åbent dgl. 9-24, tlf.213 814 327, meget populær
Vest for parken tæt ved Justitspalæet ligger byens »billigste hotel«, fængslet, Penitenciária, bygget efter engelsk model. Mod sydvest byens luksushoteller Meridien og Ritz.
