Lissabon nord
Største seværdighed er oliemagnaten Gulbenkians fantastiske kunstsamling. EXPO 98-området er i dag en rekreativ park; og man finder flere stilfulde bygninger, grønne områder og Zoo i denne del af byen. Her digtede og tegnede H.C. AndersenAndersen, H.C..
Af Nina Jalser
Af Nina Jalser
Avenidas Novas kalder man de lange, brede boulevarder som Almirante Reis, Estados Unidos da America, Roma, Almirante Gago Coutinho – og hovedgaden Avenida da República med eksklusive kontorbygninger mellem store, gamle patriciervillaer. I Fundação Calouste Gulbenkians store park læser nogle studerende under skyggefulde træer. Andre går hånd i hånd på lovers’ lane, som der er mange af i det labyrintiske stisystem mellem moderne skulpturer. Og ofte er her gratis koncerter i det fri. Parkens bygninger huser Gulbenkians berømte kunstsamling og moderne kunst.
Fra Campo Pequeno høres i tyrefægtningssæsonen høje jubelråb og hornmusik, og på Campo Grande iler de studerende til forelæsning på Lissabons Universitet, hvor hvert fakultet har sin egen kæmpebygning.
Hen over Alcântaradalen spænder Aqueduto das Águas Livres sine høje buer - det frie vands akvædukt, som før bragte vand til Lissabon er nu museum.
I udkanten af byen ligger Parque Florestal de Monsanto, Lissabons lunge, med ca. en million træer, og der plantes stadig.
Det naturlige udgangspunkt er Praça Marquês de Pombal og videre ad Avenida Fontes Pereira de Melo mod Hotel Sheraton.
Fra Campo Pequeno høres i tyrefægtningssæsonen høje jubelråb og hornmusik, og på Campo Grande iler de studerende til forelæsning på Lissabons Universitet, hvor hvert fakultet har sin egen kæmpebygning.
Hen over Alcântaradalen spænder Aqueduto das Águas Livres sine høje buer - det frie vands akvædukt, som før bragte vand til Lissabon er nu museum.
I udkanten af byen ligger Parque Florestal de Monsanto, Lissabons lunge, med ca. en million træer, og der plantes stadig.
Det naturlige udgangspunkt er Praça Marquês de Pombal og videre ad Avenida Fontes Pereira de Melo mod Hotel Sheraton.
Seværdigheder
Casa Museu Dr. Anastásio Gonçalves, Avenida 5 de Outubro 8, åbent ti. 14-18, on.-sø. 10-18, entré, M Saldanha, Sp 1, 20, 27, 32, 36, 38, 44, 45, 49, 83, 101, tlf. 213 540 823.
Dr. Anastásio Gonçalves’samling er udstillet i maleren José MalhoaMalhoa, José tidligere residens og atelier. Her er også nogle af Columbano og Silva Portos malerier foruden portugisisk keramik, guldsmedekunst, art nouveau, tidens møbler og kinesisk porcelæn fra 1600-tallet.
Fra Praça Duque de Saldanha (marshal og statsmand 1791-1876) med elegant indkøbscenter, Atrium Saldanha, går Avenida da República til Campo Pequeno.
Praça de Touros
På lang afstand kan man se den røde, maurisk inspirerede tyrefægterarena Praça de Touros, indviet 1892 med plads til 8500 tilskuere. Hele området er restaureret og stod færdigt i 2005 – endda med VIP-restaurant, tyrefægtermuseum, indkøbscenter og P-kælder. Arenaen er ikke kun åben i tyrefægtersæsonen, men bliver året rundt benyttet til koncerter, teater og sport.
Tyrefægtningssæsonen varer normalt fra påske til oktober: to. kl. 22 og sø. kl. 16. Billetkontor under arenaen, åbent ma.-fr. 11-19, lø.-sø. 14-19, tlf. 217 932 442/820 575.
Lige over for Praça de Touros ligger Palácio Galveias, hvis noble sale danner ramme om skiftende kunstudstillinger, åben ti.-fr. 10-18.30, lø.-sø. 14-18.30, gratis, tlf. 217 971 326. Paladset, med Lissabons smukkeste portal, blev opført til Távora-familien som landliggerhus i 1600-tallet. I dag huser det Lissabons kulturdepartement og bibliotek.
Om hjørnet ligger »Sparekassen«s hovedsæde, Sede da Caixa Geral de Depósitos i Rua Arco do Cego. I den enorme bygnings stueetage er Culturgest, åbent ma., on.-fr. 10-17.30/18, lø.-sø. 14-19.30/20, entré, café, tlf. 217 905 155, www.culturgest.pt , med to gallerier og skiftende udstillinger af moderne kunst foruden film, teater, musik og dans. 1/2 t. gratis brug af internet og e-mail (tag elevator til niveau minus 1).
Øst for Campo Pequeno ligger 1940’ernes moderne Lissabon, stadigt voksende med moderne højhuse og brede boulevarder som bl.a. Avenida de Roma med elegante forretninger.
Lissabons største kirkegård, Cemitério de São JoãoCemitério de São João, med benkapeller i alle stilarter er en spadseretur værd – men uden børn, de synes, det er for uhyggeligt.
Dr. Anastásio Gonçalves’samling er udstillet i maleren José MalhoaMalhoa, José tidligere residens og atelier. Her er også nogle af Columbano og Silva Portos malerier foruden portugisisk keramik, guldsmedekunst, art nouveau, tidens møbler og kinesisk porcelæn fra 1600-tallet.
Fra Praça Duque de Saldanha (marshal og statsmand 1791-1876) med elegant indkøbscenter, Atrium Saldanha, går Avenida da República til Campo Pequeno.
Praça de Touros
På lang afstand kan man se den røde, maurisk inspirerede tyrefægterarena Praça de Touros, indviet 1892 med plads til 8500 tilskuere. Hele området er restaureret og stod færdigt i 2005 – endda med VIP-restaurant, tyrefægtermuseum, indkøbscenter og P-kælder. Arenaen er ikke kun åben i tyrefægtersæsonen, men bliver året rundt benyttet til koncerter, teater og sport.
Tyrefægtningssæsonen varer normalt fra påske til oktober: to. kl. 22 og sø. kl. 16. Billetkontor under arenaen, åbent ma.-fr. 11-19, lø.-sø. 14-19, tlf. 217 932 442/820 575.
Lige over for Praça de Touros ligger Palácio Galveias, hvis noble sale danner ramme om skiftende kunstudstillinger, åben ti.-fr. 10-18.30, lø.-sø. 14-18.30, gratis, tlf. 217 971 326. Paladset, med Lissabons smukkeste portal, blev opført til Távora-familien som landliggerhus i 1600-tallet. I dag huser det Lissabons kulturdepartement og bibliotek.
Om hjørnet ligger »Sparekassen«s hovedsæde, Sede da Caixa Geral de Depósitos i Rua Arco do Cego. I den enorme bygnings stueetage er Culturgest, åbent ma., on.-fr. 10-17.30/18, lø.-sø. 14-19.30/20, entré, café, tlf. 217 905 155, www.culturgest.pt , med to gallerier og skiftende udstillinger af moderne kunst foruden film, teater, musik og dans. 1/2 t. gratis brug af internet og e-mail (tag elevator til niveau minus 1).
Øst for Campo Pequeno ligger 1940’ernes moderne Lissabon, stadigt voksende med moderne højhuse og brede boulevarder som bl.a. Avenida de Roma med elegante forretninger.
Lissabons største kirkegård, Cemitério de São JoãoCemitério de São João, med benkapeller i alle stilarter er en spadseretur værd – men uden børn, de synes, det er for uhyggeligt.
Campo Grande
Monumento da Guerra Peninsular, opført i 1932 til minde om den franske invasion i 1807-13, står mellem Avenida da República og Campo Grande.
På Campo Grande ligger en børnevenlig park, en oase midt mellem de brede, trafikerede kørebaner, tæt beplantet med palmer, platan- og eukalyptustræer. Det er lisboetternes værested i weekenden. Her kan børn prøve robåde, spille tennis, gå i swimmingpool eller løbe på skøjter, mens forældrene stiller tørsten på en af de små udendørs caféer.
Cidade Universitária, Alameda da Universidade, M Cidade Universitária.
I 1290 havde Coimbra et berømt universitetuniversitet, men i 1200-1400-tallet flyttede universitetet flere gange frem og tilbage mellem Lissabon og Coimbra. Fra 1537 blev Coimbra universitetsbyen, og først i 1911 fik Lissabon igen sit eget universitet. De nuværende bygninger blev opført i 1950’ernes tunge, funktionalistiske stil og med udsmykning, der passer til hvert fakultet.
Hvert år arrangerer universitetet sommer- og årskurser for udlændinge i portugisisk på alle niveauer (se Værd at vide - det praktiske)
Universitetområdets eneste moderne bygning (1990) rummer nationalarkivet, Archivos Nacionais Torre do Tombo, åbent ma.-fr. 9.30-19.30, lø. 9.30-12.30, husk pas!, tlf.217 811 500. Tombos d’el-Rei betyder kongens dokumenter, men navnet hentyder også til Castelo de São Jorges arkivtårn, Torre de Ulisses fra 1375, der faldt (tombo) ved jordskælvet. dokumenterne, Portugals vigtigste, blev dog reddet og opbevares her.
Nær universitetet ligger Nationalbiblioteket, Biblioteca Nacional, Campo Grande 83, åbent ma.-fr. 9.30-17.15, vinter 9.30-19.30, lø. 9.30-17.30, tlf.217 982 000, www.bn.pt , med en samling på flere end en million bind og skiftende udstillinger.
Museu da Cidade, Campo Grande 245, åbent ti.-sø. 10-13 og 14-18, entré, gratis sø. og for stud. og pens., handicapv., P-plads, M Campo Grande, Bus 1,3,33,36,47 50, tlf. 217 513 200, www.museudacidade.pt .
Bymuseet er indrettet i Palácio Pimenta, som Dom João 5. lod opføre i 1744 til sin elskerinde Madre Paula og deres søn, meget bekvemt mellem slottet i Lissabon og klostret i Odivelas.
Museet vil glæde enhver historieinteresseret med dets velopsatte kronologiske udstillinger af Lissabons historie fra forhistorisk tid til 1900-tallet. Foruden en pragtmodel af Lissabon før jordskælvet ses malerier, tegninger og azulejos af Terreiro de Paço, dyrskue på Campo Grande, genopbygningsplaner for Lissabon, Marquês de Pombals portræt, Feira da Ladra, akvædukten og lisboetternes levemåde i tidernes løb. Forskellige stuer, køkken og kapel viser 1700-tallets indretning.
Museu Bordalo Pinheiro, Campo Grande 382, åbent ti.-sø.10-18, entré (sø. gratis), M Campo Grande, Bus 1,3,7,33,36,47,50,68,101,108, tlf.217 590 816/218 170 667, www.museubordalopinheiro .
Rafael Bordalo Pinheiro (1846-1905) var Portugals store keramiker, maler, skuespiller og satiriker. der er et portræt af kunstneren malet af hans bror Columbano (1857-1929) i 1891, og en stor samling af hans politiske figurer fra den tid.
Mest kendt er hans figur Zé Povinho. Povinho betyder lille almindelig mand, og Zé er en forkortelse af det mest almindelige navn, José – kan det være mere ordinært? Denne figur brugte Bordalo Pinheiro til at give udtryk for sin mening: Portugiserne taler som andre latinere med arme og ben. Et yndet udtryk for mishag, »så er det nok!« eller ligefrem »gå ad h. til«, er at bøje venstre arm og lægge højre hånd i albueledet. Da Bordalo Pinheiro illustrerede udtrykket ved at lade »Zé Povinho« udføre den handling, chokerede han borgerskabet. Desuden er der en udstilling af hans politiske karikaturtegninger.
På Campo Grande ligger en børnevenlig park, en oase midt mellem de brede, trafikerede kørebaner, tæt beplantet med palmer, platan- og eukalyptustræer. Det er lisboetternes værested i weekenden. Her kan børn prøve robåde, spille tennis, gå i swimmingpool eller løbe på skøjter, mens forældrene stiller tørsten på en af de små udendørs caféer.
Cidade Universitária, Alameda da Universidade, M Cidade Universitária.
I 1290 havde Coimbra et berømt universitetuniversitet, men i 1200-1400-tallet flyttede universitetet flere gange frem og tilbage mellem Lissabon og Coimbra. Fra 1537 blev Coimbra universitetsbyen, og først i 1911 fik Lissabon igen sit eget universitet. De nuværende bygninger blev opført i 1950’ernes tunge, funktionalistiske stil og med udsmykning, der passer til hvert fakultet.
Hvert år arrangerer universitetet sommer- og årskurser for udlændinge i portugisisk på alle niveauer (se Værd at vide - det praktiske)
Universitetområdets eneste moderne bygning (1990) rummer nationalarkivet, Archivos Nacionais Torre do Tombo, åbent ma.-fr. 9.30-19.30, lø. 9.30-12.30, husk pas!, tlf.217 811 500. Tombos d’el-Rei betyder kongens dokumenter, men navnet hentyder også til Castelo de São Jorges arkivtårn, Torre de Ulisses fra 1375, der faldt (tombo) ved jordskælvet. dokumenterne, Portugals vigtigste, blev dog reddet og opbevares her.
Nær universitetet ligger Nationalbiblioteket, Biblioteca Nacional, Campo Grande 83, åbent ma.-fr. 9.30-17.15, vinter 9.30-19.30, lø. 9.30-17.30, tlf.217 982 000, www.bn.pt , med en samling på flere end en million bind og skiftende udstillinger.
Museu da Cidade, Campo Grande 245, åbent ti.-sø. 10-13 og 14-18, entré, gratis sø. og for stud. og pens., handicapv., P-plads, M Campo Grande, Bus 1,3,33,36,47 50, tlf. 217 513 200, www.museudacidade.pt .
Bymuseet er indrettet i Palácio Pimenta, som Dom João 5. lod opføre i 1744 til sin elskerinde Madre Paula og deres søn, meget bekvemt mellem slottet i Lissabon og klostret i Odivelas.
Museet vil glæde enhver historieinteresseret med dets velopsatte kronologiske udstillinger af Lissabons historie fra forhistorisk tid til 1900-tallet. Foruden en pragtmodel af Lissabon før jordskælvet ses malerier, tegninger og azulejos af Terreiro de Paço, dyrskue på Campo Grande, genopbygningsplaner for Lissabon, Marquês de Pombals portræt, Feira da Ladra, akvædukten og lisboetternes levemåde i tidernes løb. Forskellige stuer, køkken og kapel viser 1700-tallets indretning.
Museu Bordalo Pinheiro, Campo Grande 382, åbent ti.-sø.10-18, entré (sø. gratis), M Campo Grande, Bus 1,3,7,33,36,47,50,68,101,108, tlf.217 590 816/218 170 667, www.museubordalopinheiro .
Rafael Bordalo Pinheiro (1846-1905) var Portugals store keramiker, maler, skuespiller og satiriker. der er et portræt af kunstneren malet af hans bror Columbano (1857-1929) i 1891, og en stor samling af hans politiske figurer fra den tid.
Mest kendt er hans figur Zé Povinho. Povinho betyder lille almindelig mand, og Zé er en forkortelse af det mest almindelige navn, José – kan det være mere ordinært? Denne figur brugte Bordalo Pinheiro til at give udtryk for sin mening: Portugiserne taler som andre latinere med arme og ben. Et yndet udtryk for mishag, »så er det nok!« eller ligefrem »gå ad h. til«, er at bøje venstre arm og lægge højre hånd i albueledet. Da Bordalo Pinheiro illustrerede udtrykket ved at lade »Zé Povinho« udføre den handling, chokerede han borgerskabet. Desuden er der en udstilling af hans politiske karikaturtegninger.
Lumiar
I et tidligere rigmandskvarter to km nord for Campo Grande finder man en af Lissabons smukkeste parker, Parque de Monteiro-Mor, åbent ti.-sø. 10-18.45, vinter 10-17.45, entré, gratis sø. 10-14 – en botanisk have fra 1750. Den store park er anlagt i terrasser med søer, vandfald og voliére. I romantiske kroge kan man, ikke langt fra byens larm, holde picnic under dadelpalmer, platan-, ceder- eller akacietræer.
Museu Nacional do Traje, Largo Júlio de Castilho/Estrada do Lumiar, åbent ti.-sø.10-18, entré (sambillet med Teatro), gratis sø.10-14, handicapv., P-plads, Bus 1, 3, 4, 7, 36, 101, 107, 108, tlf.217 590 318.
Klædedragtmuseet er indrettet i det tidligere Palácio Angeja-Palmela i Parque de Monteiro-Mor. Her finder man klædedragter fra 1600-tallet til vor tid. Museets stadigt voksende samling er omfattende og stofferne så sårbare, at man er nødt til at arrangere skiftende udstillinger i de elegant udsmykkede sale med azulejos, smukke fresco- og oliemalerier og tidens møbler. Eneste permanente udstilling er om tekstilers fremstilling i det arbejdende værksted i den gamle hestestald. Museets eksklusive frokostrestaurant, tlf.217 585 852, har udsigt over parken.
Det nærliggende teatermuseum kommer man til gennem parken eller langs med parkmuren ad Estrada do Lumiar/Rua do Alqueidão.
Museu Nacional do Teatro, Palácio do Monteiro-Mor, Estrada do Lumiar 10, åbent ti. 14-18, on.-sø. 10-18,entré (sambillet medTraje), gratis sø.10-14, handicapv., café, P-plads, Bus 1,3, 7,36,107,108, tlf.217 567 410.
Mange års ønske blev opfyldt, da det næsten nedbrændte Palácio do Monteiro-Mor (1700-tallet) blev rekonstrueret og taget i brug som teatermuseum i 1985. Udstillingerne, der også er interessante for folk uden for teaterverdenen, skifter hver 3. til 12. måned.
Museu Nacional do Traje, Largo Júlio de Castilho/Estrada do Lumiar, åbent ti.-sø.10-18, entré (sambillet med Teatro), gratis sø.10-14, handicapv., P-plads, Bus 1, 3, 4, 7, 36, 101, 107, 108, tlf.217 590 318.
Klædedragtmuseet er indrettet i det tidligere Palácio Angeja-Palmela i Parque de Monteiro-Mor. Her finder man klædedragter fra 1600-tallet til vor tid. Museets stadigt voksende samling er omfattende og stofferne så sårbare, at man er nødt til at arrangere skiftende udstillinger i de elegant udsmykkede sale med azulejos, smukke fresco- og oliemalerier og tidens møbler. Eneste permanente udstilling er om tekstilers fremstilling i det arbejdende værksted i den gamle hestestald. Museets eksklusive frokostrestaurant, tlf.217 585 852, har udsigt over parken.
Det nærliggende teatermuseum kommer man til gennem parken eller langs med parkmuren ad Estrada do Lumiar/Rua do Alqueidão.
Museu Nacional do Teatro, Palácio do Monteiro-Mor, Estrada do Lumiar 10, åbent ti. 14-18, on.-sø. 10-18,entré (sambillet medTraje), gratis sø.10-14, handicapv., café, P-plads, Bus 1,3, 7,36,107,108, tlf.217 567 410.
Mange års ønske blev opfyldt, da det næsten nedbrændte Palácio do Monteiro-Mor (1700-tallet) blev rekonstrueret og taget i brug som teatermuseum i 1985. Udstillingerne, der også er interessante for folk uden for teaterverdenen, skifter hver 3. til 12. måned.
Parque das Nações
Åbent sø.-to. 9.30-01, fr.-lø. 9.30-03, gratis, handicapv., café, P-plads, info, åbent 9.30-20, M Oriente, Bus 5, 10, 19, 21, 25, 28, 44, 50, 68, 208, 210, Båd til Seixal og Cacilhas, tlf.218 919 333, www.portaldasnacoes.pt
Estação do Oriente er ikke alene en station i tre etager med internationale togforbindelser, metro, bus og taxaer, men også et imponerende arkitektonisk bygningsværk, der i 1998 fik Brunel-prisen. Marked på stationens 2. sal hver sø. 10-18 (1. sø. bøger, mønter og frimærker, 2. sø. artesanato, 3. sø. antikviteter, 4. sø. dekorativ kunst).
EXPO 1998 bragte nyt liv til Lissabons nordøstlige del ved Tejos bred, hvor der tidligere lå olieraffinaderi, containerplads og industriel losseplads. 1900-tallets sidste verdensudstilling havde vand som tema og var samtidig en hyldest til Vasco da Gama, som 500 år før fandt søvejen til Indien. Efter udstillingen med 130 deltagende lande og ca. 12 mio. besøgende omdannedes området til Nationernes ParkNationernes Park. De store Expobygninger anvendes i dag til kulturelle aktiviteter, kongresser og messer, fx F.I.L. (Feira Internacional de Lisboa – det lokale Bellacenter), kontorer er blevet til boliger, og alt ligger i en grøn park, der strækker sig 5 km langs Tejo med fortovskunst og vandkunst (der kører på Grundfos-pumper!). Indgangshallen er nu et indkøbscenter, Centro Comercial Vasco da Gama (åbent ma.-lø.10-24, sø.9-01, tlf.218 930 600, www.centrovascodagama.pt ) med 164 butikker, 35 spisesteder og 10 biografer. Spændende genbrug!
Gennem fx indkøbscentret kommer man til parken og info (tlf.218 919 333), der udleverer gratis kort over området.
Cykeludlejning: Tejobike, åbent dgl.10-20, vinter 11-18, www.tejobike.pt .
Kombibillet til Oceanário, Pavilhão do Conhecimento, tovbane t/r og minitog.
Comboio de Passeio, åbent dgl. 10-18, entré.
Minitoget kører en 40 min.s rystetur på de toppede brosten til parkens seværdigheder.
MEO Arena/Pavilhão Atlântico, tlf. 218 918 409, www.arena.meo.pt , www.pavilhaoatlantico.pt
Den ufo-agtige bygning er Portugals største indendørs musik- og eventsal med plads til 20.000. Tjek hjemmesiden for program.
Pavilhão de Portugal
Pavillonens imponerende svævende ”tag” (67 m og 1400 ton), der skal ligne et stykke papir fæstnet på to klodser, er tegnet af Álvaro Siza Vieira. EXPO98s portugisiske pavillon benyttes i dag til skiftende udstillinger.
Casino Lisboa, åbent sø.-to. 15-03, fr.-lø.16-04, tlf.218 929 000, www.casino-lisboa.pt
Her er ingen dress code i den afslappede atmosfære mellem 1100 enarmede tyveknægte og 22 spilleborde. Desuden fire barer, tre restauranter og teatersal/auditorium med plads til 638 til de musikalske aftener. Kasinoet, der er indrettet i den tidligere Pavilhão do Futura, ejes af Stanley Ho, som også ejer Casino Estoril-Sol
Oceanário, åbent dgl.10-19/20 (vinter 10-18/19), entré, handicapv., café, P-plads, tlf.218 917 002, www.oceanario.pt .
Europas største og verdens næststørste akvarium (det største er i Osaka, Japan) blev indviet i 1998 som en del af Expo 98. Det store centerbassin indeholder mere end 5000 m3 vand med bl.a. hajer, rokker og havaborrer blandt stimer af mindre fisk. Fire mindre sidebassiner har dyr og planter fra Nordatlanten, Antarktis, Stillehavet og Det Indiske Ocean. Mest morsomme er havodderne, der boltrer sig i vandet og svømmer rygsvømning, mens de spiser fisk. Ca. 10.000 dyr og planter (350 arter) bebor de 30 bassiner
Pavilhão do Conhecimento, åbent ti.-fr.10-18, lø.-sø. 11-19, entré, tlf.218 917 100, www.pavconhecimento.pt
Eksperimentarium og eksploratorium! Her er underholdning for alle aldre. Desuden gratis cib@rcafé, mediatek og tematiske udstillinger.
Teatro Camões, billetkontor fra kl.13: tlf.218 923 470, www.cnb.pt
Den elegante glasbygning, tegnet af Manuel Salgado, som også tegnede Centro Cultural de Belém, huser Portugals Nationalballet.
Telecabine, åbent dgl.10.30-20, vinter 11-18/19, entré, tlf. 218 956 143.
Med tovbanen kan man svæve fra marinaen til Torre Vasco da Gama. Flot udsigt.
Parken har legepladser, men også adrenalinfremkaldende prøvelser som elastikspring, bumpebåde og anden »farlig« sport. Desuden Portugals største friluftsscene, Praça Sony, der benyttes til koncerter.I Jardim das Ondas, bølgehaven, står kunstneriske keramikvulkaner, der med et par minutters mellemrum kommer til udbrud og udspyr kaskader af vand – og bølgeeffekten er synlig.
Der er 40 barer og restauranter. På Rua da Pimenta er der mange specielle spisesteder, som fx Açorernes Café Sport (bygget som den originale), israelsk falaffel og shawarmacafé og Mac D.!
Restaurante Nobre, Edificio Nau, tlf.218 931 600, åbent dgl. 12-24
Torre Vasco da Gama, tlf. 211 107 600Torre Vasco da Gama
Tårnet, et caravelsymbol, er 145 m højt og konstrueret, så det svajer 10 cm nord-syd for at kunne modstå vindforhold op til 360 km/t og jordskælv til 7 på Richterskalaen.
Nord for Parque das Nações ses Ponte Vasco da GamaPonte Vasco da Gama, motorvejsbroforbindelsen fra Sacavém til Alcochete og Montijo. Broen er 18 km lang og blev indviet 20. maj 1998, på dato 500 år efter Gama kastede anker ved Calicut! (Betaling ved kørsel til Lissabon). Her ligger også Parque de Tejo, med Tagus Stage, hvor der ofte afholdes koncerter, samt vandre-, kondi- og cykelstier.
Estação do Oriente er ikke alene en station i tre etager med internationale togforbindelser, metro, bus og taxaer, men også et imponerende arkitektonisk bygningsværk, der i 1998 fik Brunel-prisen. Marked på stationens 2. sal hver sø. 10-18 (1. sø. bøger, mønter og frimærker, 2. sø. artesanato, 3. sø. antikviteter, 4. sø. dekorativ kunst).
EXPO 1998 bragte nyt liv til Lissabons nordøstlige del ved Tejos bred, hvor der tidligere lå olieraffinaderi, containerplads og industriel losseplads. 1900-tallets sidste verdensudstilling havde vand som tema og var samtidig en hyldest til Vasco da Gama, som 500 år før fandt søvejen til Indien. Efter udstillingen med 130 deltagende lande og ca. 12 mio. besøgende omdannedes området til Nationernes ParkNationernes Park. De store Expobygninger anvendes i dag til kulturelle aktiviteter, kongresser og messer, fx F.I.L. (Feira Internacional de Lisboa – det lokale Bellacenter), kontorer er blevet til boliger, og alt ligger i en grøn park, der strækker sig 5 km langs Tejo med fortovskunst og vandkunst (der kører på Grundfos-pumper!). Indgangshallen er nu et indkøbscenter, Centro Comercial Vasco da Gama (åbent ma.-lø.10-24, sø.9-01, tlf.218 930 600, www.centrovascodagama.pt ) med 164 butikker, 35 spisesteder og 10 biografer. Spændende genbrug!
Gennem fx indkøbscentret kommer man til parken og info (tlf.218 919 333), der udleverer gratis kort over området.
Cykeludlejning: Tejobike, åbent dgl.10-20, vinter 11-18, www.tejobike.pt .
Kombibillet til Oceanário, Pavilhão do Conhecimento, tovbane t/r og minitog.
Comboio de Passeio, åbent dgl. 10-18, entré.
Minitoget kører en 40 min.s rystetur på de toppede brosten til parkens seværdigheder.
MEO Arena/Pavilhão Atlântico, tlf. 218 918 409, www.arena.meo.pt , www.pavilhaoatlantico.pt
Den ufo-agtige bygning er Portugals største indendørs musik- og eventsal med plads til 20.000. Tjek hjemmesiden for program.
Pavilhão de Portugal
Pavillonens imponerende svævende ”tag” (67 m og 1400 ton), der skal ligne et stykke papir fæstnet på to klodser, er tegnet af Álvaro Siza Vieira. EXPO98s portugisiske pavillon benyttes i dag til skiftende udstillinger.
Casino Lisboa, åbent sø.-to. 15-03, fr.-lø.16-04, tlf.218 929 000, www.casino-lisboa.pt
Her er ingen dress code i den afslappede atmosfære mellem 1100 enarmede tyveknægte og 22 spilleborde. Desuden fire barer, tre restauranter og teatersal/auditorium med plads til 638 til de musikalske aftener. Kasinoet, der er indrettet i den tidligere Pavilhão do Futura, ejes af Stanley Ho, som også ejer Casino Estoril-Sol
Oceanário, åbent dgl.10-19/20 (vinter 10-18/19), entré, handicapv., café, P-plads, tlf.218 917 002, www.oceanario.pt .
Europas største og verdens næststørste akvarium (det største er i Osaka, Japan) blev indviet i 1998 som en del af Expo 98. Det store centerbassin indeholder mere end 5000 m3 vand med bl.a. hajer, rokker og havaborrer blandt stimer af mindre fisk. Fire mindre sidebassiner har dyr og planter fra Nordatlanten, Antarktis, Stillehavet og Det Indiske Ocean. Mest morsomme er havodderne, der boltrer sig i vandet og svømmer rygsvømning, mens de spiser fisk. Ca. 10.000 dyr og planter (350 arter) bebor de 30 bassiner
Pavilhão do Conhecimento, åbent ti.-fr.10-18, lø.-sø. 11-19, entré, tlf.218 917 100, www.pavconhecimento.pt
Eksperimentarium og eksploratorium! Her er underholdning for alle aldre. Desuden gratis cib@rcafé, mediatek og tematiske udstillinger.
Teatro Camões, billetkontor fra kl.13: tlf.218 923 470, www.cnb.pt
Den elegante glasbygning, tegnet af Manuel Salgado, som også tegnede Centro Cultural de Belém, huser Portugals Nationalballet.
Telecabine, åbent dgl.10.30-20, vinter 11-18/19, entré, tlf. 218 956 143.
Med tovbanen kan man svæve fra marinaen til Torre Vasco da Gama. Flot udsigt.
Parken har legepladser, men også adrenalinfremkaldende prøvelser som elastikspring, bumpebåde og anden »farlig« sport. Desuden Portugals største friluftsscene, Praça Sony, der benyttes til koncerter.I Jardim das Ondas, bølgehaven, står kunstneriske keramikvulkaner, der med et par minutters mellemrum kommer til udbrud og udspyr kaskader af vand – og bølgeeffekten er synlig.
Der er 40 barer og restauranter. På Rua da Pimenta er der mange specielle spisesteder, som fx Açorernes Café Sport (bygget som den originale), israelsk falaffel og shawarmacafé og Mac D.!
Restaurante Nobre, Edificio Nau, tlf.218 931 600, åbent dgl. 12-24
Torre Vasco da Gama, tlf. 211 107 600Torre Vasco da Gama
Tårnet, et caravelsymbol, er 145 m højt og konstrueret, så det svajer 10 cm nord-syd for at kunne modstå vindforhold op til 360 km/t og jordskælv til 7 på Richterskalaen.
Nord for Parque das Nações ses Ponte Vasco da GamaPonte Vasco da Gama, motorvejsbroforbindelsen fra Sacavém til Alcochete og Montijo. Broen er 18 km lang og blev indviet 20. maj 1998, på dato 500 år efter Gama kastede anker ved Calicut! (Betaling ved kørsel til Lissabon). Her ligger også Parque de Tejo, med Tagus Stage, hvor der ofte afholdes koncerter, samt vandre-, kondi- og cykelstier.
Benfica
Benfica er andet end fodbold, nemlig en tætbefolket, lidt nedslidt bydel, helt anderledes end turistområderne.
Jardim Zoológico, Estrada de Benfica 158, åbent dgl.10-20, vinter 10-18, entré 10% rabat ma.-fr., café, M Jardim Zoológico, Bus 16,26,31,41,46,54,58, tlf.217 232 900, www.zoo.pt
Parque das Laranjeiras har siden 1904 været hjem for 2000 dyr (400 arter) i en zoologisk have. I parken foran indgangen er der et minitivoli med caféer og restauranter. Selve zoo har, foruden dyr fra alverdens lande, fodring af søløver, reptilshow, papegøjeshow, delfinshow og rovfugleshow. Besøg også elefanten, den ringer med en klokke, når man giver den en mønt i snablen.
Museu da Música, Rua João de Freitas Branco (nede i metrostationen), åbent ti.-lø. 10-18, entré, handicapv., M Alto dos Moinhos, Bus 54, 68, tlf.217 710 991, www.ipmuseus.pt
Permanent udstilling af musikinstrumenter fra 1500-1900-tallet, hovedsaglig fra Europa, men også fra Afrika og Asien. Koncerter et par gange hver måned. Bibliotek.
Bemærk metrostationens azulejosvægge med elegante tegninger af portugisiske kulturpersoner i Júlio Pomars lette, blå streg.
Fundação Calouste Gulbenkian, Avenida Berna 45/Praça de Espanha, åbent on.-ma.10-17.30/18, entré, gratis sø., handicapv., café, M São Sebastião, Bus 713,716, 726, 742, 746, 756, tlf.217 823 000, www.gulbenkian.pt
Ved Praça de Espanha ligger en af Lissabons største seværdigheder, Calouste Gulbenkian-stiftelsen. Her kan man let tilbringe en hel dag.
Foran på plænen står en kæmpe stenfalk, ægypternes solgud Horos, med Gulbenkian i bronze siddende foran. Den er udført af Leopoldo de Almeida efter et fotografi af Gulbenkian taget i Luxor og viser meget livagtigt denne pioner, kunstmæcen og filantrop.
Gulbenkianstiftelsen, der er Portugals kulturelle højborg – og en fredelig oase midt i byen – blev oprettet 1956. Bygningerne stod færdige i 1969 og er harmonisk passet ind i den omliggende park.
I hovedbygningen findes, foruden administrationen, udstillingslokaler, auditorier og en koncertsal med den fineste akustik og plads til 1300. Stiftelsen har eget orkester, kor og balletensemble. En månedsoversigt, som fås i hele byen, oplyser, at der er koncert eller ballet næsten hver aften. Billetprisen er lav
Museet til venstre for hovedbygningen er opført specielt til Gulbenkians private kunstsamling, 6400 genstande (ikke alle er udstillet) fra oldtidens Egypten til 1900-tallet, som blev samlet her – en stor oplevelse i elegant opsætning. Gulbenkians usædvanlige samling består bl.a. af ægyptiske skulpturer, græsk-romerske mønter, orientalske tæpper, mesopotamisk, islamisk og armensk kunst, malerier og lakæsker fra Fjernøsten, franske møbler og sølvtøj, skulpturer af Rodin, malerier af Rubens, Rembrandt, Manet, Degas og Monet, smukt indbundne, sjældne bøger samt en hel sal fyldt med René Laliques art nouveau-smykker og kunstværker i metal og glas.
I museets kælder findes flere gallerier, cafeteria og kunstbibliotek.
Bag museet i den smukke, subtropiske park (7 ha) med sø, rislende kilder og friluftsteater står skulpturer af internationale kunstnere.
Her ligger også stiftelsens andet museum:
Centro de Arte Moderna José de Azeredo Perdigão, Rua Dr. Nicolau de Bettencourt, åbent on.-ma.. 10-18, entré, gratis sø., café, M São Sebastião, Bus 716, 726, 746, 756, tlf.217 823 483.
Et moderne kunstcenter med malerier, skulpturer, tegninger, fotos og tryk fra 1900-tallet, og med lokaler til skiftende udstillinger, atelier og filmsal.
Fin samling moderne kunst, især portugisiske kunstnere, bl.a. Amadeo de Souza Cardoso (1887-1918), José de Almada Negreiros (1893-1970), der også var forfatter og med i Pessoas kreds, Maria Helena Vieira da Silva (1902-1992) (se Lissabon vest, Fundação Szenes-Vieira da Silva, Júlio Pomar (1926-) og Paula Rego (1935-) (se Kendte navne og Cascais).
Museets moderne afdeling er opkaldt efter Gulbenkians ven og advokat, se nedenfor.
Børn har deres eget kunstcenter, Centro Artístico Infantil, tlf.217 823 477, i parkens nyeste bygning.
Jardim Zoológico, Estrada de Benfica 158, åbent dgl.10-20, vinter 10-18, entré 10% rabat ma.-fr., café, M Jardim Zoológico, Bus 16,26,31,41,46,54,58, tlf.217 232 900, www.zoo.pt
Parque das Laranjeiras har siden 1904 været hjem for 2000 dyr (400 arter) i en zoologisk have. I parken foran indgangen er der et minitivoli med caféer og restauranter. Selve zoo har, foruden dyr fra alverdens lande, fodring af søløver, reptilshow, papegøjeshow, delfinshow og rovfugleshow. Besøg også elefanten, den ringer med en klokke, når man giver den en mønt i snablen.
Museu da Música, Rua João de Freitas Branco (nede i metrostationen), åbent ti.-lø. 10-18, entré, handicapv., M Alto dos Moinhos, Bus 54, 68, tlf.217 710 991, www.ipmuseus.pt
Permanent udstilling af musikinstrumenter fra 1500-1900-tallet, hovedsaglig fra Europa, men også fra Afrika og Asien. Koncerter et par gange hver måned. Bibliotek.
Bemærk metrostationens azulejosvægge med elegante tegninger af portugisiske kulturpersoner i Júlio Pomars lette, blå streg.
Fundação Calouste Gulbenkian, Avenida Berna 45/Praça de Espanha, åbent on.-ma.10-17.30/18, entré, gratis sø., handicapv., café, M São Sebastião, Bus 713,716, 726, 742, 746, 756, tlf.217 823 000, www.gulbenkian.pt
Ved Praça de Espanha ligger en af Lissabons største seværdigheder, Calouste Gulbenkian-stiftelsen. Her kan man let tilbringe en hel dag.
Foran på plænen står en kæmpe stenfalk, ægypternes solgud Horos, med Gulbenkian i bronze siddende foran. Den er udført af Leopoldo de Almeida efter et fotografi af Gulbenkian taget i Luxor og viser meget livagtigt denne pioner, kunstmæcen og filantrop.
Gulbenkianstiftelsen, der er Portugals kulturelle højborg – og en fredelig oase midt i byen – blev oprettet 1956. Bygningerne stod færdige i 1969 og er harmonisk passet ind i den omliggende park.
I hovedbygningen findes, foruden administrationen, udstillingslokaler, auditorier og en koncertsal med den fineste akustik og plads til 1300. Stiftelsen har eget orkester, kor og balletensemble. En månedsoversigt, som fås i hele byen, oplyser, at der er koncert eller ballet næsten hver aften. Billetprisen er lav
Museet til venstre for hovedbygningen er opført specielt til Gulbenkians private kunstsamling, 6400 genstande (ikke alle er udstillet) fra oldtidens Egypten til 1900-tallet, som blev samlet her – en stor oplevelse i elegant opsætning. Gulbenkians usædvanlige samling består bl.a. af ægyptiske skulpturer, græsk-romerske mønter, orientalske tæpper, mesopotamisk, islamisk og armensk kunst, malerier og lakæsker fra Fjernøsten, franske møbler og sølvtøj, skulpturer af Rodin, malerier af Rubens, Rembrandt, Manet, Degas og Monet, smukt indbundne, sjældne bøger samt en hel sal fyldt med René Laliques art nouveau-smykker og kunstværker i metal og glas.
I museets kælder findes flere gallerier, cafeteria og kunstbibliotek.
Bag museet i den smukke, subtropiske park (7 ha) med sø, rislende kilder og friluftsteater står skulpturer af internationale kunstnere.
Her ligger også stiftelsens andet museum:
Centro de Arte Moderna José de Azeredo Perdigão, Rua Dr. Nicolau de Bettencourt, åbent on.-ma.. 10-18, entré, gratis sø., café, M São Sebastião, Bus 716, 726, 746, 756, tlf.217 823 483.
Et moderne kunstcenter med malerier, skulpturer, tegninger, fotos og tryk fra 1900-tallet, og med lokaler til skiftende udstillinger, atelier og filmsal.
Fin samling moderne kunst, især portugisiske kunstnere, bl.a. Amadeo de Souza Cardoso (1887-1918), José de Almada Negreiros (1893-1970), der også var forfatter og med i Pessoas kreds, Maria Helena Vieira da Silva (1902-1992) (se Lissabon vest, Fundação Szenes-Vieira da Silva, Júlio Pomar (1926-) og Paula Rego (1935-) (se Kendte navne og Cascais).
Museets moderne afdeling er opkaldt efter Gulbenkians ven og advokat, se nedenfor.
Børn har deres eget kunstcenter, Centro Artístico Infantil, tlf.217 823 477, i parkens nyeste bygning.
Mr. 5%
Calouste Sarkis Gulbenkian (1869-1955) blev født i Istanbul. Familien, der var velhavende armenske handelsfolk, sendte den unge Calouste til King’s College i London, hvorfra han blev civilingeniør.
22 år gammel rejste han rundt i Transkaukasien, dvs. Armenien, Azerbaidjan og Georgien. Her skrev han en rejsebog, som blev begyndelsen til det olieeventyr og den kunstinteresse, der skulle præge hans liv.
Bogen førte til opgaver i Mesopotamiens oliefelter, hvor han forstod at udvinde den nye energikilde. Med et diplomatisk handelstalent knyttede han forbindelse mellem amerikanske og russiske olieindustrier samtidig med, at han var medstifter af Shell.
I 1928 fik han en aftale i stand mellem Irak og vestlige oliefirmaer. For denne indsats skulle han »kun« have 5% af den årlige fortjeneste. Det gav ham øgenavnet »Mr. 5%« og blev virkelig en »oliekilde«: millionerne rullede ind.
Kunstinteressen, der begyndte med gamle mønter og orientalske tæpper, blev nærmest en besættelse. Ved eksperters hjælp fik han en fantastisk malerisamling, der først blev offentligt kendt, da den i 1930-50’erne blev udlånt til National Gallery i London og National Gallery of Art i Washington, D.C. Herudover ejede han en omfattende og varieret kunstsamling i sine mange hjem. Hans drøm var at få den samlet under ét tag. Han manglede blot at finde stedet.
Gulbenkian blev britisk statsborger i 1902, men boede mest i Paris. Her blev der i 1942 for uroligt for den 73-årige, og den portugisiske ambassadør fortalte ham, at kun Portugal har det, en armenier sætter pris på: sol og fred.
Det var åbenbart et godt råd, for Gulbenkian blev i Lissabon til sin død i 1955. I de 13 år boede han på det ærværdige og orientalsk inspirerede luksushotel Aviz, der lå, hvor hotel Sheraton nu ligger.
I Lissabon mødte han advokaten José de Azeredo Perdigão (1896-1993), der blev en af hans få venner. Dr. Perdigão fik den opgave efter Gulbenkians død at oprette en stiftelse i hans navn, der skulle forvaltes efter portugisisk lov og ret og have hovedsæde i Lissabon. Udbyttet af hans store formue skulle bruges til velgørenhed, kunst, uddannelse og videnskab, specielt til unge.
22 år gammel rejste han rundt i Transkaukasien, dvs. Armenien, Azerbaidjan og Georgien. Her skrev han en rejsebog, som blev begyndelsen til det olieeventyr og den kunstinteresse, der skulle præge hans liv.
Bogen førte til opgaver i Mesopotamiens oliefelter, hvor han forstod at udvinde den nye energikilde. Med et diplomatisk handelstalent knyttede han forbindelse mellem amerikanske og russiske olieindustrier samtidig med, at han var medstifter af Shell.
I 1928 fik han en aftale i stand mellem Irak og vestlige oliefirmaer. For denne indsats skulle han »kun« have 5% af den årlige fortjeneste. Det gav ham øgenavnet »Mr. 5%« og blev virkelig en »oliekilde«: millionerne rullede ind.
Kunstinteressen, der begyndte med gamle mønter og orientalske tæpper, blev nærmest en besættelse. Ved eksperters hjælp fik han en fantastisk malerisamling, der først blev offentligt kendt, da den i 1930-50’erne blev udlånt til National Gallery i London og National Gallery of Art i Washington, D.C. Herudover ejede han en omfattende og varieret kunstsamling i sine mange hjem. Hans drøm var at få den samlet under ét tag. Han manglede blot at finde stedet.
Gulbenkian blev britisk statsborger i 1902, men boede mest i Paris. Her blev der i 1942 for uroligt for den 73-årige, og den portugisiske ambassadør fortalte ham, at kun Portugal har det, en armenier sætter pris på: sol og fred.
Det var åbenbart et godt råd, for Gulbenkian blev i Lissabon til sin død i 1955. I de 13 år boede han på det ærværdige og orientalsk inspirerede luksushotel Aviz, der lå, hvor hotel Sheraton nu ligger.
I Lissabon mødte han advokaten José de Azeredo Perdigão (1896-1993), der blev en af hans få venner. Dr. Perdigão fik den opgave efter Gulbenkians død at oprette en stiftelse i hans navn, der skulle forvaltes efter portugisisk lov og ret og have hovedsæde i Lissabon. Udbyttet af hans store formue skulle bruges til velgørenhed, kunst, uddannelse og videnskab, specielt til unge.
Igreja de Nossa Senhora de Fátima
Få skridt øst for Fundação Calouste Gulbenkian, på Av. de Berna, ligger Lissabons første moderne kirke Igreja de Nossa Senhora tlf.e Fátima (indviet 13.okt. 1938), udsmykket af landets ypperste kunstnere: apostelfrise (ved indgangsportal) af Francisco Franco (se Syd for Lissabon, Cristo Rei) og glasmosaikvinduer og guldmosaikhøjalter af Almada Negreiros, se Kendte navne.
Over for kirken ses en bygning, Banco do Ultramar, i pangfarver og -former – moderne arkitektur, det har Lissabon også!
Vest for Gulbenkian, på Praça de Espanha med Arco de Santana, en portal fra Baixa før jordskælvet, ligger Palácio Palhavã, opført i 1660. Her boede i 1700-tallet de tre sønner, Dom João 5. fik med nonnerne i Odivelas, »Meninos de Palhavã«. Siden 1918 har det tilhørt den spanske ambassade, der måtte restaurere det efter en »flammende« antispansk demonstration i 1975.
Højt hævet bag paladset ses Lissabons moské, åbent dgl. 7-19, tlf.213 874 142, indviet i 1985.
Aqueduto das Águas Livres, Calçada da Quintinha 6, Campolide, åbent mar.-nov. ti.-lø. 10-18 (lukket dec.-feb.), entré, Bus 2, 12, 18, 42, 51, 58, tlf.218 135 522/213 251 652.
Det Frie Vands AkvæduktAkvædukt (med 35 buer) fører 940 m over Alcântaradalen i en højde af 70 m. Dom João 5. indførte i 1729 en særskat, Real de Água, på fødevarer, der kom til byen, dvs. salt, olivenolie, vin og kød. På den måde kunne han finansiere sin drøm om at anlægge en vandledning fra Caneças til Lissabon. I 1748 blev den taget i brug. Med sidelinjer er den 60 km lang. Det fantastiske bygningsværk modstod jordskælvet i 1755.
Øverst på akvædukten var de smalle, åbne gange på begge sider af den overdækkede vandkanal en offentlig genvej over Alcântaradalen for sælgere, vaskekoner og gartnere. Men i 1830’erne lå den berygtede landevejsrøver Diogo Alves, med tilnavnet »O Pancada« (slaget) på lur for at smide forbipasserende i afgrunden. Andre begik selvmord herfra. Efter 79 mord eller selvmord lukkede man genvejen i 1839, og akvæduktrøveren blev hængt.
I 1967 ophørte brugen af akvædukten; men den er igen åbnet for offentlig adgang. Og de, der ikke lider af højdeskræk, kan nyde en fantastisk udsigt.
Akvædukten ender på Praça das Amoreiras 10 med en triumfbue og et enormt rektangulært reservoir, Mãe da Água das Amoeiras , ”Vandmoderen” (se Lissabon vest, Praça das Amoreiras).
Parque Florestal de Monsanto, Bus 23, 24, 29, 70.
Monsantoparken, »Lissabons lunge«, er byens største park (1000 ha), anlagt på Salazars initiativ i 1930’erne, hvor der blev plantet flere end en million træer.
Parken er overgroet med eukalyptus-, ceder- og egetræer og vejnettet er labyrintisk. Men man kan finde tennisbaner og mange andre sportsgrene, kondisti og rekreative områder med caféer og restauranter samt amfiteater. Et gammelt fort, Forte de Monsanto, er et af byens bedst bevogtede fængsler med forhørslokaler.
I parken er der ofte musikfestivaler, og Alto da SerafinasAlto da Serafinas legeplads, åbent ti.-sø. 9.30-18, vinter 9.30-17, sø. 14-17, tlf.217 743 224, er ideel til børn og picnic.
Restaurante Papagaio da Serafina, åbent dgl. 12-15 og 19.30-23, tlf.217 742 888, hyggelig pavillon, god mad
Palácio Fronteira, Largo de São Domingos de Benfica 1, besøg bestilles på tlf.217 782 023, åbent ma.-lø. omvisning præcis kl. 10.30, 11, 11.30 og 12, vinter 11 og 12, entré.
I Monsantoparkens nordlige udkant ligger det romantiske Palácio Fronteira, opført i italiensk renæssancestil omkring 1670. Paladset blev opført til João de Mascarenhas, som samme år blev udnævnt til Marquês de Fronteira. Han var rådgiver for Dom Pedro 2.
Den nuværende 10. marquês Fernando de Fronteira har, mod en klækkelig entré, givet offentlig adgang til palads og have. Allerede ved indgangen betages man af det eventyragtige, pompeijansk røde palads, hvor Sala de Batalhas med azulejos-motiver fra frihedskrigen (1604) nok er den smukkeste. Spisesalen er udsmykket med hollandske fliser. Andre sale er fyldt med malerier af stamfædre.
Haverne er forfaldne, men alligevel enestående. Smukkest er området ved spejlsøen med azulejospaneler af 12 riddere, der drog ud for at frelse 12 jomfruer – med en Fronteira-markis på hver side. H.C. Andersen skriver efter sit besøg hos markis’en i 1866: »Hele Terrassen pranger med Marmorbuster af portugisiske Konger, man kan her opfriske sine historiske Kundskaber i denne Retning eller forbavses over, hvor ringe disse ere«. Busterne står stadig i lystslottets have!
Over for kirken ses en bygning, Banco do Ultramar, i pangfarver og -former – moderne arkitektur, det har Lissabon også!
Vest for Gulbenkian, på Praça de Espanha med Arco de Santana, en portal fra Baixa før jordskælvet, ligger Palácio Palhavã, opført i 1660. Her boede i 1700-tallet de tre sønner, Dom João 5. fik med nonnerne i Odivelas, »Meninos de Palhavã«. Siden 1918 har det tilhørt den spanske ambassade, der måtte restaurere det efter en »flammende« antispansk demonstration i 1975.
Højt hævet bag paladset ses Lissabons moské, åbent dgl. 7-19, tlf.213 874 142, indviet i 1985.
Aqueduto das Águas Livres, Calçada da Quintinha 6, Campolide, åbent mar.-nov. ti.-lø. 10-18 (lukket dec.-feb.), entré, Bus 2, 12, 18, 42, 51, 58, tlf.218 135 522/213 251 652.
Det Frie Vands AkvæduktAkvædukt (med 35 buer) fører 940 m over Alcântaradalen i en højde af 70 m. Dom João 5. indførte i 1729 en særskat, Real de Água, på fødevarer, der kom til byen, dvs. salt, olivenolie, vin og kød. På den måde kunne han finansiere sin drøm om at anlægge en vandledning fra Caneças til Lissabon. I 1748 blev den taget i brug. Med sidelinjer er den 60 km lang. Det fantastiske bygningsværk modstod jordskælvet i 1755.
Øverst på akvædukten var de smalle, åbne gange på begge sider af den overdækkede vandkanal en offentlig genvej over Alcântaradalen for sælgere, vaskekoner og gartnere. Men i 1830’erne lå den berygtede landevejsrøver Diogo Alves, med tilnavnet »O Pancada« (slaget) på lur for at smide forbipasserende i afgrunden. Andre begik selvmord herfra. Efter 79 mord eller selvmord lukkede man genvejen i 1839, og akvæduktrøveren blev hængt.
I 1967 ophørte brugen af akvædukten; men den er igen åbnet for offentlig adgang. Og de, der ikke lider af højdeskræk, kan nyde en fantastisk udsigt.
Akvædukten ender på Praça das Amoreiras 10 med en triumfbue og et enormt rektangulært reservoir, Mãe da Água das Amoeiras , ”Vandmoderen” (se Lissabon vest, Praça das Amoreiras).
Parque Florestal de Monsanto, Bus 23, 24, 29, 70.
Monsantoparken, »Lissabons lunge«, er byens største park (1000 ha), anlagt på Salazars initiativ i 1930’erne, hvor der blev plantet flere end en million træer.
Parken er overgroet med eukalyptus-, ceder- og egetræer og vejnettet er labyrintisk. Men man kan finde tennisbaner og mange andre sportsgrene, kondisti og rekreative områder med caféer og restauranter samt amfiteater. Et gammelt fort, Forte de Monsanto, er et af byens bedst bevogtede fængsler med forhørslokaler.
I parken er der ofte musikfestivaler, og Alto da SerafinasAlto da Serafinas legeplads, åbent ti.-sø. 9.30-18, vinter 9.30-17, sø. 14-17, tlf.217 743 224, er ideel til børn og picnic.
Restaurante Papagaio da Serafina, åbent dgl. 12-15 og 19.30-23, tlf.217 742 888, hyggelig pavillon, god mad
Palácio Fronteira, Largo de São Domingos de Benfica 1, besøg bestilles på tlf.217 782 023, åbent ma.-lø. omvisning præcis kl. 10.30, 11, 11.30 og 12, vinter 11 og 12, entré.
I Monsantoparkens nordlige udkant ligger det romantiske Palácio Fronteira, opført i italiensk renæssancestil omkring 1670. Paladset blev opført til João de Mascarenhas, som samme år blev udnævnt til Marquês de Fronteira. Han var rådgiver for Dom Pedro 2.
Den nuværende 10. marquês Fernando de Fronteira har, mod en klækkelig entré, givet offentlig adgang til palads og have. Allerede ved indgangen betages man af det eventyragtige, pompeijansk røde palads, hvor Sala de Batalhas med azulejos-motiver fra frihedskrigen (1604) nok er den smukkeste. Spisesalen er udsmykket med hollandske fliser. Andre sale er fyldt med malerier af stamfædre.
Haverne er forfaldne, men alligevel enestående. Smukkest er området ved spejlsøen med azulejospaneler af 12 riddere, der drog ud for at frelse 12 jomfruer – med en Fronteira-markis på hver side. H.C. Andersen skriver efter sit besøg hos markis’en i 1866: »Hele Terrassen pranger med Marmorbuster af portugisiske Konger, man kan her opfriske sine historiske Kundskaber i denne Retning eller forbavses over, hvor ringe disse ere«. Busterne står stadig i lystslottets have!